37 lande i fælles erklæring: Rusland skal udelukkes fra sport

Rusland og Hviderusland skal ikke kunne stå for turneringer eller repræsenteres af atleter, mener 37 lande.

Artiklens øverste billede
Der har været utallige støtteerklæringer til Ukraine i sportens verden. Her er det i Premier League før Tottenhams kamp mod Everton. Foto: Ritzau Scanpix

Rusland og Hviderusland skal fryses ude af alle officielle sportsbegivenheder på grund af invasionen af Ukraine.

Det mener Danmark og 36 andre lande, der er gået sammen om en international erklæring, der skal lægge yderligere pres på idrætsforbund og arrangører af sportsbegivenheder.

Ud over Danmarks kulturminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), er dokumentet underskrevet af lande som USA, Storbritannien, Tyskland og Frankrig, skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Kina, der har stærke diplomatiske bånd til Rusland, har ikke skrevet under på erklæringen.

I meddelelsen betegner Ane Halsboe-Jørgensen erklæringen som et ”stærkt og tydeligt signal om”, at landene står sammen om budskabet.

Rusland og Hviderusland skal ikke have mulighed for at byde på eller stå for kampe og turneringer, ligesom de ifølge underskriverne ikke bør blive repræsenteret officielt af atleter.

Ifølge kulturministeren er det efter dansk initiativ blevet skrevet ind, at sportslige organisationer og retlige organer ikke skal sanktionere atleter, trænere og officials, som opsiger kontrakter med russiske, hviderussiske og ukrainske klubber.

Debatten har blandt andet været aktuel de seneste dage, fordi fodboldspillerne Anders Dreyer og Oliver Abildgaard fortsat befinder sig i den russiske klub Rubin Kazan.

De to danskere og øvrige udlændinge i russisk fodbold kan forlade deres nuværende klubber uden juridiske konsekvenser fra på torsdag.

Men når sæsonen til sommer er slut, skal de efter planen vende tilbage til deres russiske arbejdsgiver.

- Den danske regering arbejder for de hårdest mulige sanktioner, og den fælles erklæring vil være med til at lægge et pres på de forbund, som endnu ikke har indført sanktioner. Vi skal have alle idrætsgrene med, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Både Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har opfordret til, at russiske og hviderussiske deltagere skal udelukkes, såfremt det juridisk og logistisk kan lade sig gøre.

Atleterne fra de to nationer er efterfølgende blevet smidt ud af diverse sportsbegivenheder. Blandt andet de paralympiske vinterlege, som i fredags begyndte i Beijing.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.