Astralis booker finaleplads og billet til Royal Arena

Med en sejr over Team Liquid er Astralis klar til gruppefinale i Blast Premier Fall og på plads i København.

Artiklens øverste billede
Der er otte hold med i finalerne i Royal Arena, hvor der altså nu er sikret dansk deltagelse. Her ses Peter ”Dupreeh” Rothmann (forrest) og Lucas ”gla1ve” Rossander træne ved skærmen. Arkivfoto: Stine Bidstrup.

Det danske Counter-Strike-hold Astralis leverede et flot comeback lørdag mod Team Liquid og kan glæde sig på to fronter.

Med sejren på 2-1 er holdet klar til gruppefinalen i Blast Premier Fall mod franske Vitality, men nok så vigtigt var der en stor sidegevinst ved sejren.

Den betyder nemlig, at det danske hold har booket en plads ved computerne, når verdens bedste hold tørner sammen i Royal Arena til Blast Premier Fall-finalerne i slutningen af november.

- Det her var et af vores helt store mål for efteråret, og vi er helt oppe og ringe over at have kvalificeret til Blast, lyder det fra Astralis’ vikarierende in-game-leader Emil ”Magisk” Reif.

- Det er det første store liveevent i snart to år, og så er det jo vores hjemmebane, hvor vi altid har mærket den vildeste opbakning fra de danske fans.

Pladsen kunne holdet havde sikret allerede fredag, men her stod netop Vitality i vejen. Det sendte Astralis ud i en opsamlingskamp mod amerikanske Team Liquid om en plads til finalerne i København.

Efter at have tabt klart på første map kom Astralis flot tilbage på andet map. Det blev vundet 16-11, og så var stillingen 1-1.

Amerikanerne dominerede på afgørende map i første halvleg. Bagud 5-10 skulle Astralis finde noget ekstraordinært frem. Og det gjorde holdet.

En stærk stime bragte holdet tilbage i dysten, og banen blev vundet 16-13.

Senere lørdag har Astralis chancen for revanche mod Vitality, når gruppefinalen spilles. En finale er altid vigtig, men den vigtige kamp var mod Team Liquid for at booke pladsen i Royal Arena.

- Det er ingen hemmelighed, vi under corona har kæmpet lidt for at nå vores topniveau, siger Emil ”Magisk” Reif.

- Vi har altid været et hold, der gør det bedst, når der er masser af tilskuere og stemning, så selvfølgelig glæder vi os ekstra meget.

Der er otte hold med i finalerne i Royal Arena, hvor der altså nu er sikret dansk deltagelse.

Holdene dyster om en præmiepulje på næsten 2,7 millioner kroner. Vinderen snupper 1,4 millioner kroner.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.