Medaljen glippede for Jakob Fuglsang - Richard Carapaz tog guld

Jakob Fuglsang kunne ikke følge op på OL-sølvet fra Rio, men sad med i finalen og nåede også at angribe.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Richard Carapaz kørte alene over målstregen og sikrede Ecuador OL-guld efter et flot soloridt på den sidste del af herrernes landevejsløb.

Wout van Aert og Tadej Pogacar vandt henholdsvis sølv til Belgien og bronze til Slovenien efter en spurt i den jagtende favoritgruppe.

Danmarks kaptajn, Jakob Fuglsang, kom ind lidt efter favoritterne og sluttede som nummer 12.

Det skete efter et løb på 234 kilometer med fem stigninger undervejs i området omkring Tokyo.

Et tidligt udbrud prægede den første del af dagen, men på de to sidste stigninger tog favoritterne fat. Fuglsang var godt med i første omgang, men måtte slippe til sidst og levede dermed ikke op til sin sølvmedalje fra OL i 2016.

Danskeren forsøgte sig ellers med et angreb 25 kilometer før målstregen, men blev kørt ind, og så stak amerikanske Brandon McNulty og ecuadorianske Richard Carapaz afsted i en afgørende kontra.

I sidste ende var Carapaz klart stærkest. McNulty blev sat og siden hentet bagfra, og det blev en spurt om sølv og bronze.

Her viste Wout van Aert sig som ventet hurtigst, men der måtte målfoto til for at afgøre, at det var belgieren og ikke Tour de France-vinder Pogacar, der skulle have sølv.

For Jakob Fuglsang blev OL-løbet en slags opmuntring, selv om han ikke kunne gentage bedriften fra Rio de Janeiro i 2016, hvor han fik sølv.

At den 36-årige veteran kunne sidde i frontgruppen blandt de 12 bedste indtil ti kilometer før mål, var en sejr i sig selv, efter den sløje optakt han har haft til OL.

Et skuffende Tour de France sluttede i utide med sygdom, og først fredag var han nogenlunde ovenpå igen.

Med sammenbidt attitude lykkedes det ham at hænge på de bedste, selv om han ofte lignede en mand, der kørte på den yderste grænsen af kroppens ydeevne.

Først da Carapaz og McNulty angreb i slutfasen, knækkede den danske kaptajn, som sluttede 2 minutter og 43 sekunder efter Carapaz.

Hjælperen Michael Valgren trillede i mål som nummer 78, mens Kasper Asgreen og Christopher Juul-Jensen stod af inden målstregen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.