Herredouble har skaffet den første danske badmintonsejr ved OL

Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen sørgede for den første danske badmintonsejr ved OL.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Jens Dresling

Efter to indledende danske nederlag i badminton skaffede herredoublen med Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen lørdag formiddag dansk tid den første badmintonsejr til Danmark ved OL i Tokyo.

Astrup og Rasmussen besejrede det rutinerede russiske par Ivan Sozonov og Vladimir Ivanov med 21-13, 21-18.

Det danske par var favorit, og ud over lidt bøvl i starten af andet sæt havde Astrup og Rasmussen generelt kontrol over opgøret og vandt i nogenlunde sikker stil.

Mathias Christiansen og Alexandra Bøje tog natten til lørdag hul på badmintonturneringen ved OL som de første danskere, der var i aktion.

Mixeddoublen startede med noget af en mundfuld i form af japanske Yuta Watanabe og Arisa Higashino, der er nummer fem på verdensranglisten.

Danskerne fik dog en drømmestart, da de vandt første sæt. Men så skruede japanerne bissen på, så det endte med et dansk nederlag i tre sæt med cifrene 22-20, 11-21, 15-21.

Modsat i de fleste andre turneringer betyder det dog ikke, at de ryger ud. Ved OL spilles der et indledende gruppespil, så Christiansen og Bøje skal som minimum spille yderligere to kampe.

To af fire par i gruppen går videre.

Den japanske duo så ud til at tage styringen fra start og kom foran 13-9 i første sæt. Men derfra tog danskerne fat. Først blev der reduceret til 12-13, og lidt efter stod det lige ved 15-15.

Derfra fulgtes de to par ad, indtil Christiansen og Bøje altså til sidst trak det længste strå. Men i andet og tredje sæt tog japanerne over, så det endte med en hjemmebanesejr.

Tidligt lørdag morgen dansk tid tabte Sara Thygesen og Maiken Fruergaard også deres første kamp i damedouble til et par fra Kina. Danskerne truede aldrig for alvor Yue Du og Yin Hui Li og tabte i to sæt med cifrene 13-21, 15-21.

Danmarks største badmintonstjerne, Viktor Axelsen, indleder også sin færd mod finalen lørdag eftermiddag dansk tid.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.