»Hvem gider at være den røvsyge, politisk korrekte stemningsdræber?«

Tre anførere fra tre forskellige klubber i Danmarks bedste kvindeliga fortæller i dag om stødende fordomme, som de føler underminerer deres arbejde og fodboldmæssige kvaliteter. Kommentarer, som de har mødt uden for banen fra mænd – (se link længere nede i artiklen).

Et eksempel er Matilde Kjeldgaard, der, da hun begyndte på sit studie i Aalborg, blev spurgt undrende af medstuderende, om kvinder kunne tjene penge på fodbold – og om, hvor mange lesbiske, der er på hendes hold:

»Hvad er det for noget at skulle stå til ansvar for? Fodbold og seksualitet skal ikke blandes sammen, og det er aldrig noget, vi skal stå til ansvar for. Det er ikke derfor, vi spiller fodbold,« siger hun.

Fordommene bevæger sig også ind i trænerbranchen. I 2017 tog tidligere Superligatræner i Sønderjyske og AaB, Lars Søndergaard, det ledige job som landstræner. Et job, han ikke selv havde set sig i, før han fik det tilbudt.

»Jeg har ikke kunnet undgå håbløse kommentarer på sociale medier, for der er desværre frit slag. Men blandt mine trænerkollegaer var der stor respekt, da jeg tog jobbet, selvom der også var nogle, der blev overrasket.«

»Går i glemslen«

Han forklarer, at han i sit job godt ved, at han befinder sig i en boble, der betyder, at der ikke ses hans vej, når de større stillinger i herrefodbolden skal besættes.

»Jeg ved godt, at jeg ikke er den første, der bringes i spil til et ledigt Superliga-job lige nu, og på den måde går jeg lidt i glemslen – ligesom da jeg var træner i ni år i Østrig.«

Nuværende cheftræner i OB, Jakob Michelsen, indledte sin karriere som seniortræner for Skovbakkens bedste kvindehold, som han stod i spidsen for i 2007-2009, før han blev træner for klubbens herrer. Han fortæller, at Skovbakken som klub allerede dengang var forud for sin tid, og at der var et tæt bånd mellem herre- og damespillere. De to afdelinger trænede ved siden af hinanden, og derfor kunne herrespillerne se, hvor meget damespillerne investerede og ydede. Alligevel mærkede han fordommene med sit skifte.

»Der var fordomme om, hvorvidt man kunne tage kvinderne seriøst i forhold til niveauet. Da jeg overtog herreholdet, var der tvivl om mine evner, eftersom jeg aldrig havde trænet et herreseniorhold før, og der opstod tanker om, hvad sådan en ungdoms- og kvindetræner skulle lære dem. Det måtte jeg bevise på træningsbanen,« siger Jakob Michelsen.

Røvsyg stemningsdræber?

Ifølge Kenneth Reinicke, kønsforsker på RUC, skyldes mænds nedladenhed, at mange mænd opfatter fodbolden som et maskulint terræn, som kun mænd forstår sig på.

»Det handler om følelsen af legitimitet til at latterliggøre eller nedgøre kvinder, og det har været nærmest risikofrit, idet området først nu bliver samfundsmæssigt politiseret,« siger han med henvisning til den igangværende MeToo-bølge.

Han forklarer dog, ligesom de tre anførere, at den nuværende debat har fået flere til at turde at sige fra over for diskriminerende adfærd.

»Tidligere har kommentarerne fremstået som uskyldige termer på en måde, hvor grove vittigheder om kvindelige fodboldspillere skabte god stemning. Det har både været svært for mænd og kvinder at opponere imod eller irettesætte sine mandlige venner, for hvem gider at være den røvsyge, politisk korrekte stemningsdræber?«

Både Lars Søndergaard og Jakob Michelsen nævner kvindelandsholdets EM-sølv i 2017 og etableringen af kvindehold i bl.a. FC Nordsjælland og AGF som elementer, der aftvinger respekt for kvindefodbolden. Samtidig er der sket en stigning i antallet af spillere. Fra 2019 til 2020 steg antallet med 716 spillere, således at der nu er 64.312 kvindelige fodboldspillere i Danmark.