Dopingdømt åbner op for sin version
Langrendsløberen Max Hauke blev snuppet på fersk gerning til VM.
Det er ni måneder siden, at det østrigske politi stormede en lejlighed i Seefeld, hvor VM i de nordiske skidiscipliner blev afholdt. Her sad langrendsløberen Max Hauke fra Østrig med en blodpose foran sig og en nål i overarmen. Det hele blev dokumenteret på video, og en politimand lækkede siden optagelserne.
Efter lang tavshed fra Max Hauke har den svenske avis Expressen fundet ham for at høre hans version af dopingsagen.
»Hver gang jeg ser billederne, hører jeg lyden af politiet, der slår døren ind. I samme sekund indser jeg, at det hele er forbi,« fortæller Max Hauke til SportExpressen.
»Før den video tror jeg, alle så mig som en fin fyr, men nu er jeg et dopingmonster.«
Det er baggrunden for, at Max Hauke har valgt at åbne op og give flere nuancer.
Han beretter om en lovende juniorkarriere, men senere blev forskellen til de bedste kun større. Der gik rygter om doping i langrend, og han begyndte at få en fornemmelse af, at toppen ikke kunne nås uden.
Bekræftelsen kom i 2014 under vinter-OL i Sotji, hvor landsmanden Johannes Dürr blev knaldet for epo-doping.
»Johannes var et talent nogenlunde som mig. Han nåede toppen og dopede sig. For mig blev sandheden, at den eneste chance var at nå dertil gennem doping.«
Derefter var der ikke langt fra tanke til handling, og Max Hauke fik via Johannes Dürr kontakt til den tyske læge Mark Schmidt, der havde hjulpet Dürr med doping. Fra foråret 2016 og frem til afsløringen dopede Max Hauke sig. Hver sæson betalte han 75.000 kr. for hjælpen.
Bloddoping på 20 minutter
»Når jeg tappede blod i april, bemærkede ingen, at jeg blev svagere, for der trænede jeg alene. Det gjorde det hele så enkelt.«
Inden et løb førte Max Hauke så blodet tilbage i kroppen, hvilket gjorde ham omkring 40 sek. hurtigere over 15 km.
»Under konkurrencer bookede lægeteamet ofte et værelse på vores hotel. På et tidspunkt fik jeg besked på at møde op, og 20 min. senere var bloddopingen overstået. Ingen undrede sig over, at man gik mellem værelser på samme hotel.«
Den 27. februar 2019 er dagen før herrernes 15-kilometer. Løbet, som Max Hauke over alle årene har drømt om at gøre det godt i.
Samme dag får Max Hauke en blodtransfusion. Tre dage tidligere har Østrig fået en overraskende sjetteplads i sprintstafetten, så han ved, at dopingen virker, men han ved ikke, at han bliver overvåget.
Et øjeblik senere er drømmene forbi. Det er Max Haukes vej ind i dopingen, der også bliver hans udgang. Johannes Dürr har nemlig fortalt politiet, at dopinglægen Mark Schmidt er i Seefeld.
Efter afsløringen blev Max Hauke dømt for doping og spærret i fire år, men han valgte også at samarbejde med politi og dopingjægerne.