Teenagere med selvtillid mødtes i French Open

De unge talenter Anastasia Potapova og Markéta Vondrousova stod onsdag over for hinanden i anden runde af French Open.

Artiklens øverste billede
Tjekkiske Markéta Vondrousova gik med onsdagens sejr sikkert videre til tredje runde af French Open. Foto: Thomas Samson/AFP)

2001 og 1999 var hhv. årene, hvor Ebbe Sand blev kåret som årets spiller i den tyske Bundesliga, og Serena Williams vandt sit første US Open som blot den anden afroamerikanske kvinde nogensinde.

Men det var også årene, hvor 18-årige Anastasia Potapova og 19-årige Markéta Vondrousova så verden for først gang. Onsdag stod de så ansigt til ansigt på tennisbanen i anden runde af French Open.

Russiske Potapova, som indtager plads nr. 81 på WTA’s verdensrangliste, havde inden kampen fået noget af et rygstød. I første runde af turneringen besejrede hun nemlig verdensrangslistens nr. 5, tyske Angelique Kerber, i to sæt med cifrene 6-4, 6-2. Dermed var det slut for Kerber, inden det overhovedet var begyndt.

Men Potapova var ikke den eneste af de to teenagere, der onsdag trådte ind på det røde grus, som havde fået et ekstra skud selvtillid. Med sig i rygsækken havde verdensranglistens nr. 38, tjekkiske Markéta Vondrousova, en sejr over verdens nummer to og regerende French Open-vinder, Simona Halep, ved Italian Open. Og det for anden gang i år, idet hun også overbevisende besejrede romaneren i Indian Wells i marts.

Stjerne i kørestol

Om det ene år mere på aldersvægten var det, der gjorde forskellen i onsdagens kamp på bane nr. 7, skal ikke kunne siges. I hvert fald var det tjekkiske Markéta Vondrousova, som efter et tæt første sæt, der endte 6-4, kunne gå fra gruset som vinder at teenage-dysten efter overlegent at have uddelt æg til russeren med et 6-0 i andet sæt.

Mens det unge talent avancerer i turneringen, har de mere etablerede stjerner problemer.

Caroline Wozniacki, Venus Williams og skadesramte Petra Kvitova er allerede ude af turneringen, mens turneringens ældste spiller, Serena Williams, få dage før turneringsstart blev fotograferet siddende i en kørestol, mens hun med sin datter besøgte Disneyland Paris. Det fik tennisverdenen til at spekulere i, om hun også var ramt af skade.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Hun kæmpede sig dog sikkert videre fra første runde mandag og afviste desuden rygterne med, at kørestolen var til for, at hun kunne spare på kræfterne.

Også verdenstoeren Rafael Nadal gik onsdag sikkert videre til tredje runde, da han besejrede tyske Yannik Maden. Ligeså gjorde kvindernes pendant, tjekkiske Karolina Pliskova, med en sejr i to sæt over slovakiske Kristina Kucova.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen