Fortsæt til indhold
Sport

Aalborg-forward gav Heinz Ehlers den første sejr

Heinz Ehlers fik sin første sejr som dansk landstræner, da Danmark søndag slog Norge med 1-0 i test på isen.

/ritzau/

Firenationersturneringen i Polen endte godt for Danmarks ishockeylandshold og Danmarks nye landstræner, Heinz Ehlers.

I søndagens afsluttende kamp vandt danskerne med 1-0 over Norge, der var været modstander i mange tætte dramaer på isen i de senere år.

Efter næsten tre målløse perioder scorede Aalborgs Martin Højbjerg, da der manglede seks minutter af den ordinære spilletid.

Steffen Klarskov stod for afleveringen, der bragte Højbjerg i scoringsposition, og nordjyden sendte pucken forbi Henrik Holm i det norske mål.

Det var Heinz Ehlers’ første sejr i sit nye job.

Tidligere i turneringen var Danmark bagud 0-1 til Polen, da kampen mod værtsnationen blev afbrudt på grund af problemer med isen.

Det blev fulgt op lørdag af et nederlag til Østrig på 1-2 efter forlænget spilletid.