Sport

Stockholms politikere ønsker ikke vinter-OL i 2026

På sigt vil politikerne i Sveriges hovedstad gerne have et vinter-OL til byen, men ikke allerede om otte år.

Stockholms politikere ønsker ikke, at Sverige skal ansøge om at afholde vinter-OL i 2026 i landets hovedstad.

Det oplyser flere af byrådets partier på en fælles pressekonference på rådhuset i Stockholm.

- Vi mangler grundlaget til at afholde et vinter-OL lige nu.

- Men alle vil gerne have et i fremtiden, så spørgsmålet er mere, hvornår det skal være, siger Anne König Jerlmyr fra Moderaterne.

Samme melding kommer fra Centerpartiets Karin Ernlund.

- Vi lukker ikke døren for et vinter-OL, men vi vurderer ikke, at man kan være vært i 2026, siger hun.

Flere af partierne på rådhuset vil ifølge Karin Ernlund have sikkerhed for, at et vinter-OL ikke kommer til at koste Stockholms borgere penge.

Trods den øjeblikkelige politiske modvind på rådhuset i Stockholm har Sverige frem til 12. april næste år til at aflevere en ansøgning til Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

Det canadiske skisportssted Calgary og de italienske byer Milano og Cortina d'Ampezzo har meldt sig interesseret i at afholde vinter-OL i 2026.

/ritzau/TT

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her