Annonce
Sport

Wada har fået grønt lys til at lukke Rusland ind i varmen

Uafhængige efterforskere vurderer, at Rusada igen kan komme ind under antidopingagenturet Wada.

Det Internationale Antidopingagentur (Wada) har fået grønt lys til at ophæve karantænen af Det Russiske Antidopingagentur (Rusada).

Det oplyser Wada i en pressemeddelelse.

Wada oplyser, at uafhængige efterforskere fra CRC har anbefalet, at Rusada kan genindsættes, når Wadas eksekutivkomité mødes 20. september.

CRC, der står for Compliance Review Committee, er et organ, som Wada i 2015 oprettede til at overvåge sportens antidopingagenturer.

Tilbage i februar var Wada afvisende over for, at Rusada igen var klar til at blive accepteret.

- For at undgå enhver tvivl skal det slås fast, at Rusada fortsat ikke arbejder i overensstemmelse med World Anti-Doping Code, lød det dengang fra Wada med henvisning til de internationale antidopingregler.

- Rusada har ikke opfyldt Rusada Roadmap to Compliance (en række kriterier, red.) efter Ruslands beviste systematiske manipulation af processen med dopingkontrol.

Blandt andet russiske atletikudøvere er udelukket fra al international konkurrence som følge af systematisk doping.

En ophævelse af Rusadas karantæne ændrer som udgangspunkt ikke ved dette. Men det kan være et skridt i den rigtige retning for Rusland.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her