Fortsæt til indhold
Sport

Se karaktererne til de danske spillere: Anføreren scorede højest af alle

Se Jyllands-Postens udsendtes karakterer til de danske spillere i kampen mod Frankrig.

Kasper Schmeichel 7

Havde kun ganske få indgreb af den slags, han ellers har vist flere af ved dette VM, men han ved, hvornår han skal finde dem frem, som da han blev testet af Fekir.

Henrik Dalsgaard 5

Koncentrerede sig primært om at dække af for venstrebacken Hernandez. Han løste sine opgaver, men han havde ikke mange fremstød.

Simon Kjær 9

Anføreren har blik for, hvornår han skal afvente, og hvornår han skal ud og rydde op. Kaptajn af navn og gavn.

Mathias Jørgensen 8

Koncentreret og afklaret spil på en dag, da Danmark ikke skulle blotte sig. Nappede en advarsel i holdets tjeneste.

Jens Stryger Larsen 6

Mødte højtprofilerede Dembele i sin side, men kun i få tilfælde blev han udmanøvreret. Flot fight.

Andreas Christensen 8

Havde øje på Antoine Griezmann i sin zone, skilte sig fornuftigt af med bolden, når han erobrede den. Stærke sager af en ung spiller.

Thomas Delaney 7

Fik store klø på kroppen undervejs, men han rejste sig hver gang. En fighterpræstation af de store.

Christian Eriksen 5

Løb og løb, og nåede frem til et par afslutninger, men blev også noteret for flere boldtab og tekniske fejl.

Martin Braithwaite 5

Indledte med et par hidsige ture, men derefter skelede han meget til den defensive del.

Andreas Cornelius 6

Fremragende indsats af Serie A-bæstet, som tog fat i duellerne, evnede at holde fast i bolden og tilmed skabe en mulighed til Eriksen på et hidsigt løb.

Pione Sisto 4

Havde et par sjuskede indlæg, hvor han uden stort pres burde have kunne ramme mere præcist. Sisto var den svageste af de tre forreste og måtte vige pladsen for Fischer.

Viktor Fischer 5

Udførte sit job i slutfasen uden at skille sig ud i offensiven.

Kasper Dolberg UB

Lukas Lerager UB