»Belgiske løb uden brosten er som et Tour de France uden bjerge«
Cykelrytterne kritiseres for at snyde sig forbi forårsløbenes brostenspassager.
»I Paris-Roubaix 1998 sad jeg med helt fremme efter de første nøglepunkter, Arenberg-skoven og et par af de andre passager med brosten, og så nåede vi Hornaing. Pludselig sad jeg med styret i hænderne. Altså, det sad ikke fast på cyklen længere, det havde rystet sig løs. Jeg gungrede henover brostenene uden at kunne styre, så jeg begyndte at tage bestik…