Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Sport

Japaner er taget for doping ved vinter-OL

Ifølge Kyodo News er Kei Saito som den første blevet testet positiv ved vinter-OL i Pyeongchang.

Vinter-OL i Pyeongchang er ramt af den første dopingsag.

Kei Saito, der er en del af det japanske hold i shorttrack speedskating, er dumpet i en dopingtest. Det oplyser Den Internationale Sportsdomstol (CAS) i en pressemeddelelse.

Japaneren er testet positiv for acetalozamid, et vanddrivende middel, der står på den sorte liste og kan skjule brug af andre forbudte præparater.

Dopingsagen får ingen indflydelse på de sportslige resultater ved OL, for Saito nåede ikke at deltage ved legene. Han afleverede den positive prøve i forbindelse med træningen inden OL-starten.

21-årige Kei Saito er den første japaner nogensinde, der bliver taget for brug af doping ved et vinter-OL.

Ifølge CAS-erklæringen er han nu suspenderet fra både OL og alle øvrige konkurrencer, indtil sagen er undersøgt til bunds.

Han har indvilget i at forlade den olympiske landsby, men slår i en erklæring fast, at han er uskyldig og chokeret over den positive prøve.

- Jeg vil kæmpe for at bevise min uskyld, for jeg husker det ikke (at have taget stoffet, red.), og det er uforståeligt, siger Kei Saito ifølge nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her