Privatlivets fred

I loven findes regler, der skal beskytte privatlivets fred.

Artiklens øverste billede
Enhver borger har i sit eget hjem ret til at leve i fred uden nysgerrige blikke fra andre.

I straffeloven er der regler, som begrænser journalisters arbejde. Journalister kan blive straffet for at skrive visse ting om andre mennesker – og loven begrænser også journalisternes muligheder for at skaffe sig informationer om andre mennesker. Loven gælder naturligvis også for alle andre end journalister, så ingen må krænke privatlivets fred.

I loven findes nemlig regler, der skal beskytte privatlivets fred. I Danmark har private personer ret til at leve deres privatliv uden indblanding fra journalister; enhver borger har ret til at leve sit liv i fred uden nysgerrige blikke fra andre.

Der er to måder, som privatlivet bliver beskyttet på:

For det første må journalister ikke skaffe informationer på alle mulige måder. Reglerne siger f.eks., at man ikke må læse andre menneskers breve eller e-mails, høre deres telefonsamtaler eller kigge i deres skuffer og skabe. Man må heller ikke gå ind i andre menneskers huse eller på deres jord – medmindre man er blevet inviteret, naturligvis. Disse regler sikrer altså, at man som borger i Danmark har fred til at kommunikere og leve sit privatliv.

For det andet må man ikke skrive eller vise andre menneskers ”private forhold”. Det betyder, at selvom en journalist – lovligt – har fået fat i privat information om et andet menneske, må journalisten ikke bare skrive om det, hvis han ikke har fået lov.

Privatlivets fred skal altså beskyttes, men der er grænser for beskyttelsen.

Et eksempel var sagen om den populære folketingspolitiker Kirsten Jacobsen; hun forlod politik ret pludseligt, fordi hendes mand var meget syg. En avis skrev detaljer om familiens sygdomsforløb, men blev dømt for krænkelse af privatlivets fred – selvom Kirsten Jacobsen var politiker og en offentlig person, var sygdom i familien udelukkende privat.

Det er dog ikke helt så nemt, som det lyder. Det kan nemlig godt være, at journalisten gerne må skrive om et menneskes private forhold, eller at journalisten gerne må læse en persons e-mails. Tidligere har vi beskrevet ”offentlighedens interesse”, og loven slår fast, at det kan være o.k. at skrive eller vise private forhold, hvis det er nødvendigt i offentlighedens interesse.

Det er også svært at beskrive, hvornår noget er et ”privat forhold”. Mennesker opfatter forskellige situationer forskelligt, så selvom noget måske er meget privat for dig, er det ikke et ”privat forhold” for andre.

Privatlivets fred skal altså beskyttes, men der er grænser for beskyttelsen.

Arbejdsspørgsmål

  1. I loven står der, at man ikke må viderebringe informationer om en andens ”private forhold”. Nævn eksempler på forhold, som altid er private.
  2. Diskutér forskellige situationer – og om de er ”private forhold”. Er det f.eks. en privat situation, hvis man er ved stranden om sommeren og bader?

Næste kapitel

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.