Hvem bestemmer, hvad medierne må skrive?

Man kan godt blive dømt til en straf for de ting, der står i avisen.

Der er ytringsfrihed i Danmark. Den er bestemt af Grundloven, der er Danmarks forfatning og en lov, der er hævet over alle de andre. I Grundlovens § 77 står der med moderne ord, at alle må sige, skrive og vise, hvad de vil, uden censur. Et andet ord for det er trykkefrihed – altså friheden til at trykke en artikel uden at skulle have den godkendt af f.eks. politiet eller en anden myndighed først.

Det betyder, at der ikke er nogen, der på forhånd bestemmer, hvad en avis må skrive, hvad tv må vise, eller hvad en radiostation må sige. Det er kun mediet selv, der bestemmer, hvad det bringer, og enhver kan altså selv vælge, om en artikel eller en udsendelse skal vises.

Men der er alligevel en begrænsning i ytringsfriheden. For i Grundloven står der også i § 77, at selvom man kan sige, skrive og vise alting uden censur, er man også ansvarlig for sine ytringer over for domstolene. Det vil sige, at der ikke er nogen, der skal kontrollere din avisartikel, før du trykker den i avisen – men at du godt kan blive dømt til en straf for de ting, der står i avisen.

Derfor er der i Danmark en række regler, der gør, at man kan blive straffet for nogle ytringer. Det er f.eks. tilfældet med racisme og med regler, der skal beskytte personers privatliv.

Reglerne om, hvad man kan blive straffet for at sige, står i forskellige love – og som enhver anden lov gælder de for alle, og man kan blive dømt af en dommer for ikke at overholde dem.

Der er ikke ret mange regler for ytringer i loven, og medierne har i høj grad frihed til at opføre sig, som de selv synes. Men selvom man opføre sig helt frit, har de danske medier valgt at indføre nogle regler, som de har aftalt at overholde – de kaldes for reglerne om god presseskik og handler om, hvordan journalister og medier bør opføre sig.

Men selvom man må opføre sig helt frit, har de danske medier valgt at indføre nogle regler, som de har aftalt at overholde.

For at håndhæve disse regler har medierne selv valgt at oprette Pressenævnet. Hvis en avis bryder reglerne om god presseskik, kan avisen ikke straffes ved en domstol, men den kan få kritik af Pressenævnet, som også kan bede avisen om at gøre forskellige ting, f.eks. at rette fejl. Men avisen vælger i sidste ende selv, om den vil respektere Pressenævnet.

Med andre ord: Medierne vælger selv, hvad de viser, men de kan bagefter blive idømt en straf af en dommer, hvis det var i strid med loven – og de kan få kritik af Pressenævnet, men her vælger mediet selv, om det vil følge kritikken.

Der er altså ikke total ytringsfrihed i Danmark. Enhver kan blive straffet for at skrive eller sige noget, der f.eks. er racistisk, eller som afslører meget private forhold om andre. Man kan sige, at vi i Grundloven mere har et forbud mod censur – altså kontrol med ytringer – end egentlig ytringsfrihed.

Arbejdsspørgsmål

  1. Selvom der er ytringsfrihed i Danmark, kan man stadig blive straffet for det, man siger. Diskutér hvorfor.
  2. Kan man kalde det ægte ytringsfrihed, hvis man risikerer en straf for sin ytring? Diskutér.

Næste kapitel

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.