*

Det frie ord

Menneskerettigheder cementeres, og pornografien frigives

Ytringsfrihed er ikke længere kun en beskyttelse af den politiske debat.

Siden pornografiens frigivelse i 1969 er det blevet diskuteret, om det er rimeligt med porno i det offentlige rum. Her samles der i København underskrifter ind mod porno. Arkivfoto: Foto: Lars Krabbe

Censuren under Anden Verdenskrig viste, at ytringsfriheden var groet fast i Danmark. Der var ikke længere tvivl om, at man skulle have lov til at kritisere autoriteterne og diskutere magten.

De seneste år har man diskuteret, om man skal afskaffe forbuddet mod racisme og forbuddet mod blasfemi.

I årene efter krigen blev ytringsfriheden i Grundloven suppleret med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Begge steder skrev man, at alle mennesker har ret til egne meninger og til at ytre sig frit og uden indblanding fra myndigheder. I forhold til Grundloven blev ytringsfriheden udvidet, da begge konventioner også giver retten til at modtage informationer – dvs. at ingen regering må forhindre ytringer i at komme frem til borgerne, f.eks. ved at begrænse internettet, satellit-tv etc.

I Danmark er opfattelsen af ytringsfriheden også blevet udvidet. I starten var den ment som en mulighed for at blande sig i den politiske debat og som en kontrol med autoriteterne. Siden Anden Verdenskrig – og specielt siden ungdomsoprøret i 1960’erne – er man kommet nærmere til den opfattelse, at alle ytringer skal tillades, også selvom der ikke er noget politisk indhold.

Det har bl.a. betydet, at Danmark i 1969 blev det første land i verden, hvor man lovligt kunne vise billeder med pornografi. Det er blot én del af den liberalisering af ytringsfriheden, som har fundet sted – altså at mere og mere bliver tilladt og normalt at vise og sige.

Ugebladet Se og Hør kom i søgelyset i 2014, da det kom frem, at en it-specialist formentlig har lækket oplysninger om kendte menneskers kreditkort, som bladet herefter brugte til at kortlægge de kendte menneskers færden og handlinger. Politiet undersøger stadig sagen. Foto: Joachim Adrian

I dag debatteres brugen af ytringsfriheden f.eks. omkring "sladderbladene", dvs. magasiner med historier om kendte menneskers privatliv. Opfattelsen af privatlivets fred har ændret sig, og både kendte og ukendte mennesker må nu finde sig i en langt mindre beskyttelse, end da ytringsfriheden blev tænkt.

De seneste år har man diskuteret, om man skal afskaffe forbuddet mod racisme og forbuddet mod blasfemi. Der har også været meget debat om frivillig censur, altså om medierne selv lader være med at udtrykke sig frit, fordi de er bange for at fornærme nogen – eller er bange for de voldelige konsekvenser, som ytringer kan have. Denne diskussion er en konsekvens af f.eks. Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.

Ytringsfrihed er ikke længere kun en beskyttelse af den politiske debat. Det er blevet til en beskyttelse af næsten alle ytringer.

Arbejdsspørgsmål

  1. Kender du eksempler på lande eller regeringer, som forhindrer borgerne i at modtage informationer frit?
  2. Hvorfor betød ungdomsoprøret i 1960’erne noget for ytringsfriheden?
  3. Hvad synes du om den moderne udvikling af ytringsfriheden?

Næste kapitel

Ytringsfrihed 8 Religionskritik har en lang historie

Følg
Jyllands-Posten
Projekt Det frie ord

Det fulde overblik: Det frie ord

Jyllands-Postens undervisningsprojekt ”Det frie ord” er et gratis tilbud til folkeskoler, gymnasiale uddannelser og sprogcentre. Projektet har til formål at gøre rede for den historiske udvikling af ytringsfriheden i Danmark – og at forklare de regler og love, som regulerer ytringsfriheden.
Emner

Det danske mediebillede

De danske medier er en mangfoldig og broget forsamling, der driver formidling på mange forskellige platforme som papir, tv, radio og internet.

Debat Må man tegne Muhammed?

Aldrig tidligere har en dansk artikel med tilhørende tegninger haft så stor effekt, som da Jyllands-Posten besluttede at trykke 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her