Grundloven af 1849

Grundloven er Danmarks forfatning, som gav borgerne en række friheder.

Artiklens øverste billede
Maleriet ”Den Grundlovgivende Rigsforsamling” malet af Constantin Hansen 1860-1864 viser den forsamling af 152 mænd, som fra oktober 1848 diskuterede og udformede Danmarks første grundlov. Maleriet hænger på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Årene frem til Grundloven var præget af Oplysningstidens tanker om det enkelte menneskes værd. Grundloven er baseret på netop disse tanker.

Grundloven er Danmarks forfatning. Dens grundlæggende og oprindelige formål var at afskaffe enevælden i Danmark og indføre demokrati. For at gøre dette var det nødvendigt blandt andet at give borgerne en række friheder, som skulle sikre, at demokratiet rent faktisk fungerede. Disse rettigheder er f.eks. retten til privatliv, retten til at dyrke sin religion og retten til sin ejendom – og naturligvis ytringsfrihed, altså retten til at udtrykke sin mening frit.

Det kan virke udemokratisk og mærkeligt i dag, men husk på, i hvilken tid Grundloven blev skrevet, og hvilke mennesker der skrev den.

Ytringsfriheden var ikke total. Man ønskede at afskaffe kontrollen med ytringer, altså censur. Det var vigtigt at afskaffe censur, fordi en fri og demokratisk debat ikke kan fungere, hvis en autoritet kan bestemme, hvad der skal frem i offentligheden, og hvad der ikke skal.

Man havde dog ikke noget ønske om, at alle bare skulle kunne sige hvad som helst om alle andre. Derfor slog man også fast, at man kunne blive stillet til ansvar for sine ytringer, det vil sige, at man godt kunne indføre straf for nogle ytringer, når de var blevet fremført.

Det kan virke udemokratisk og mærkeligt i dag, men husk på, i hvilken tid Grundloven blev skrevet, og hvilke mennesker der skrev den: Det var i en tid, hvor man ikke havde nogen erfaring med et demokrati, og hvor man stadig lagde stor vægt på borgernes ære og samvittighed. Desuden blev Grundloven skrevet af det danske borgerskab, altså velhavende, veluddannede mennesker, som satte stor pris på at opføre sig ordentligt. Derfor kunne det ikke tillades, at man bare sådan kunne sprede løgne eller hån om gode mennesker.

Der fandtes ikke nogen folkelig forståelse af ytringsfrihed; der var altså ikke nogen, der havde erfaring med en helt fri debat, og man skal huske på, at bare fordi man indførte disse regler, var der ikke en moderne forståelse af dem.

Grundlovens oprindelige ytringsfrihed var altså ment som en frihed til politisk debat.

Arbejdsspørgsmål

  1. Ville reglen om ytringsfrihed se anderledes ud, hvis den blev skrevet i dag? Diskutér.
  2. I princippet kan man indføre straf for alle ytringer, også politiske. Det er ikke sket – hvorfor ikke? Diskutér.

Næste kapitel

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.