Hvad er ytringsfrihed i Danmark?

Ytringsfrihed betyder at kunne sige sin mening frit.

Artiklens øverste billede
Grundloven er Danmarks vigtigste lov og ligger i en montre på Christiansborg. Den er oprindelig fra 1849, men er ændret flere gange og sikrer demokratiet i landet.

At have ytringsfrihed betyder, at man kan sige, skrive, vise, fortælle eller spille lige nøjagtigt det, man har lyst til. Total ytringsfrihed betyder, at ingen stat, myndighed eller person kan forhindre dig i at sige din mening – og at du aldrig kan blive straffet for at sige noget.

En ”ytring” er altså et fælles ord, der dækker over det at udtrykke sin mening. Det dækker alle former for at udtrykke sin mening, både gennem aviser, tv, kunst etc.

I Danmark fik vi ytringsfrihed i 1849, hvor vi fik vores første frie forfatning, Grundloven. Heri blev det slået fast, at man i Danmark skulle have ret til at ytre sig uden forudgående kontrol – altså uden at nogen myndighed skulle godkende ytringen, før den blev fremsat. Man mente det så meget, at man i Grundloven skrev, at censur eller anden forudgående kontrol aldrig nogensinde igen kan indføres.

Selvom man altså kan blive straffet for sine ytringer, er det vigtigt at vide, at det sker meget sjældent i Danmark.

Men der er ikke total ytringsfrihed i Danmark. For nok indførte Grundloven i 1849 et forbud mod censur, men den slog også fast, at man stadig kan blive stillet til ansvar for sine ytringer bagefter – dvs. at man f.eks. kan risikere at blive straffet for det, man siger.

Man siger med andre ord, at vi i Danmark har formel ytringsfrihed, men ikke materiel ytringsfrihed.

Selvom man altså kan blive straffet for sine ytringer, er det vigtigt at vide, at det sker meget sjældent i Danmark. Fra starten har man valgt at have meget få love mod ytringer, og fra starten har domstolene valgt at give meget milde straffe til de få, der bliver straffet for ytringer. Derfor er ytringsfriheden i Danmark meget bred, og i praksis har vi også materiel ytringsfrihed.

Der er også en tredje form for ytringsfrihed, som vi kalder for reel ytringsfrihed. Det betyder, om personer rent faktisk kan komme til orde – dvs. om borgere i Danmark kan blive hørt. For selvom man sige noget, ville der jo ikke være meget ytringsfrihed, hvis man ikke kan sige noget. Derfor skal de danske tv-stationer f.eks. vise politikere med forskellige meninger.

Arbejdsspørgsmål

  1. Diskutér forskellen på de tre former for ytringsfrihed.
  2. Skal man have materiel ytringsfrihed i et moderne samfund, eller er det i orden at kunne blive straffet for sine ytringer?
  3. Skal alle borgere have ret til at blive hørt?

Næste kapitel

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.