*

Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
NB-infotekst Bolig

Intro-tekst til Bolig-nyhedsbrev 07.12

Klassisk, moderne og minimalistisk hus med tårnhøjt lys

Kære læser!

Dansk møbeldesign er i en konstant udvikling og hviler bestemt ikke på laurbærrene fra møbelbranchens guldalder. Nye møbeldesignfirmaer som Bruunmunch, der er grundlagt af barndomsvennerne fra Esbjerg, Jacob Munch og Henrik Bruun, tager afsæt i de danske designikoner, men forsøger at finde deres eget design-dna. Og de har – efter at have været i gang i syv år – fundet frem til, at de vil satse på danskproducerede møbler af højeste kvalitet.

Man kan godt forvente noget ekstraordinært, når en arkitekt tegner sig eget hus. Og det er da også tilfældet med arkitekt Rebekka Nielsen, som for fem år siden tegnede sit og familiens hus i Ugelbølle uden for Aarhus. Huset forener funkis og modernisme, og der er lagt vægt på lysindfald, farver og gode materialer. I indretningen er møblerne valgt ud fra tanken om, at der gerne være være noget skævt og noget med historie, som giver personlighed. Rebekka Nielsen har desuden en svaghed for vintage, så hun har valgt at skabe overraskende elementer i indretningen med farver og tekstiler fra 1970'erne.

Til julefrokosten skal der øl til, men hvad skal man vælge? Udbuddet af forskellige øltyper er i dag enormt, så hvordan matcher man den helt rigtige øl til de forskellige retter? Det får du en guide til, hvor Carsten Berthelsen, forfatter og oldermand ved Danske Ølpublicisters Laug, giver sine tip.

God fornøjelse!

Astrid Ellemo, boligredaktør

Følg
Jyllands-Posten

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her