NB-infotekst Biler

Intro-tekst til Biler-nyhedsbrev 14.03

Den nye Audi A7: Støjdæmpning og interiør i spitzen-klasse

Kære læser!

Nyhedsstrømmen i bilbranchen vil ingen ende tage. Tag bare det store motorshow i Genève, der kører frem til 18. marts og byder på en usædvanlig række af nye biler.

På trods af, at Genèveudstillingen faktisk er en af de mindste - i hvert fald størrelsesmæssigt, så rangerer den prestigemæssigt ved siden af Frankfurt og Paris. Og så bliver den ikke kun holdt hvert andet år som de andre, men derimod hvert eneste år. Tilmed er det den eneste betydningsfulde biludstilling, som holdes i et ikke-bilproducerende land. Så her har alle lige store muligheder for at tiltrække opmærksomhed.

Vi kigger nærmere på en lang række af nyhederne: En af dem er Audi A7, som vi endda har kørt de første kilometer i under den internationale verdenspremiere i Sydafrika.

Vi har også testet den nye Volvo XC40 med en kraftig benzinmotor og mødt tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen til en snak om biler.

God læselyst

Christian Schacht, bilredaktør

Følg
Jyllands-Posten
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her