Pitstop i bydelen Marais

På trods af gentrificeringen har Paris-kvarteret Marais ikke mistet sin tiltrækningskraft: De handlende på Marché des Enfants Rouges virker som om, de altid har været her, og de lokale tilbringer stadig dovne eftermiddage på Rue de Bretagne. I en ny lommeguide kan man få tips til den franske hovedstads forskellige kvarterer – heriblandt Marais.

Artiklens øverste billede
Cafeen L’Improbable. Foto: L’Improbable

I bydelen Marais er kunstscenen så levende som nogensinde. Hvert nyt gadehjørne byder på et nyt galleri og mennesker, der er fulde af liv og vigør. Her kan man møde modefolk, intellektuelle, det jødiske samfund og homomiljøet inden for få gader. Der er madmarkeder, der får mundvandet til at drive, fasionable konceptbutikker og hyggelige vinbarer, der tiltrækker byens kreative.

Syd for kvarteret ligger øen Île Saint-Louis med et betagende vue over byen, mens den nordlige del af Marais føles mere afdæmpet og lokal. Guidebogen ”Small wonders of Paris” giver her et bud på, hvor du skal gå hen, når tørsten melder sig, når du har lyst til at se på kunst, og når der skal slappes af eller hygges.

Når det er tid til kunst

Galerie du Jour Agnès B

Med malerier, fotografier og skulpturer samt et bibliotek, der præsenterer egne bogudgivelser, tilbyder dette beskedent udseende galleri i skyggen af Centre Pompidou en oplevelse, der er alt andet end beskeden. Der er ti nye udstillinger om året, og de er alle gratis.

Adresse: 44 rue Quincampoix
Åbningstider: tirs-lør: 11-19
Læs mere på: www.galeriedujour.com

Når tørsten melder sig

Le Barav

Foto: Le Barav

I den charmerende nordlige del af Marais ligger Barav – en forkortelse for bar à vin – der er en afslappet vinbar, hvor mange lokale mødes. Bordene udenfor fyldes hurtigt, og maden er lige så god og ligetil som vinene. Du kan købe hele flasker i vinbutikken ved siden af og nyde dem ved barens borde.

Adresse: 6 rue Charles Francois Dupuis
Åbningstider: man-fre: 12-15 +18-0.30, lør: 18-0.30
Læs mere på: www.lebarav.fr

Når der skal slappes af

Square Jean-XXIII

De lokale siger vittigt, at Notre Dame er smukkest bagfra, og hvis du vandrer rundt i den lille park bag den store kirke, er det ikke utænkeligt, at du vil give dem ret. Her er færre turister og gadehandlere, så atmosfæren er mere afslappet end på den travle plads foran domkirken. Og så er parken særligt magisk om foråret, når kirsebærtræernes blomster fylder luften med lyserøde nuancer.

Adresse: Quai de l’Archevêché, sydspidsen af Île de la Cité

Når der skal hygges

L’Improbable

Foto: Le Barav

I en højloftet nedlagt garage i hjertet af Marais med en food-truck i midten af rummet, tropiske planter på vægge og eklektisk design overalt er L’Improbable lige så usandsynligt et fund, som navnet antyder. Caféen serverer pistolets (små belgiske sandwich), kaffe, drinks og vin.

Adresse: 3-5 rue des Guillemites
Åbningstider: søn-ons: 12-21, tors-lør: 12-23
Læs mere på: www.facebook.com/limprobablecafe

OM Small wonders of Paris

Bogen er på engelsk, koster 6,5 euro (ca. 50 kr.) og er ikke større, end at den kan være i en bukselomme.

Forfatteren er den dansk-franske journalist Michelle Arrouas, der har boet flere år i Paris.

Læs mere på: www.lindbooks.com

3 råd fra de lokale

  • Husk kontanter, da mange butikker og restauranter har et minimumsbeløb på 15-20 euro for kreditkortbetalinger.
  • Spis ude til frokost, hvor både det lokale brasserie  og Michelin-restauranterne har billige frokostmenuer.
  • Hils tjenere og butiksekspedienter med et  høfligt ”bonjour” eller ”bonsoir”, når du går ind et sted – ellers vil du blive opfattet som uhøflig.

JP

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.