Oplev Læsøs skønne tangtage

Med specielle tage tilbyder Læsøs oprindelige gårde et sjældent kig ind i kulturhistorien.

Artiklens øverste billede
Tangtagene på Læsø er unikke og giver muligheden for at opleve en svunden tid i dansk historie. Foto: Visit Denmark

Smølfehuse. Det er, hvad man tænker, når man nærmer sig et af Læsøs få tilbageblevne, bevarede og restaurerede tanghuse. Slidt af vejr og vind står tagene nærmest sølvhvide og metalliske og glimter mod himlen. Ved gavlenderne poser tangen voldsomt ud i store, amorfe klumper; de nærmest vælter ud over murene. Udhængene af tang er så store, at der ved vinduer og døre er skåret tang bort for at skabe luft og udsyn. »I sig selv er husene et særligt syn. Historien bag husene er også helt særlig.« Det fortæller arkitekten Marcelle Meier, et af de mange mennesker, der gennem de sidste syv-otte år har været med til at sætte fokus på Læsøs tanghuse og den bagvedliggende byggeskik med opbinding af vaskere og gumlinger. En teknik som udelukkende kan ses og opleves på Læsø, og som gruppen af ildsjæle forsøger at genoplive. Målet er at genskabe den nødvendige viden og de nødvendige materialer til at kunne genopbygge tangtage helt fra bunden.

Havets materialer og kvindernes værk

Tagene er lavet af ålegræs, et materiale som er lige til at samle op fra stranden og som både har lang holdbarhed, god isoleringsevne og brandhæmmende egenskaber. Bunden af taget laves af de såkaldte ”vaskere”, en stor pølse af tørt ålegræs. Den er vredet og derefter bundet fast på de nederste taglægter. ”Vaskerne” fyldes til med de lidt mindre ”gumlinger”. Når ”vaskerne” og ”gumlingerne” ligger på taget laver de nærmest en tangvold. Her kan man lægge løst ålegræs ovenpå. Med årene vokser der masser af mos og græs frem på tagfladerne. Med deres rodnet er det med til at sikre, at ålegræsset ikke falder af. »Når tagene ligger der, kan de opnå en meget høj alder, og i interviews foretaget af Nationalmuseet i 1940'ene fortæller øens ældre, at et tangtag kan holde lige så længe, som konstruktionen kan bære det. Nogle af Læsøs tangtage er nok mere end 300 år gamle. Dele af tagene kan være endnu ældre,« siger Marcelle Meier. Ikke kun har tangtagene ligget der i hundreder af år. Deres specielle udseende og den helt specielle bagvedliggende byggeteknik er også resultatet af flere århundreders snilde. Kvindesnilde. Op gennem århundrederne har Læsø haft en stor indtægt ved saltsydning. For at syde salt skal man bruge brænde. Øens store skovhugst førte i 1500-tallet til en omfattende sandflugt, og for at supplere udkommet af den udmarvede jord måtte øens mænd tage hyre på handels- og fragtskibe. Læsø var overladt til kvinderne og en form for matriarkat voksede frem. Om Læsø-kvindernes fremtrædende placering i det oprindelige samfund fortæller den norske jurist og embedsmand, Lars Hess Bing, i en beskrivelse fra 1795: »Fruentimmerne ere i almindelighed mere duelige; paa dem hviler ikke allene, som foran sagt, alt mandearbejde om Sommeren, men de rygte endog Hestene og Kreaturene om vinteren, ja nogle tærske tillige Kornet, desuden ere de også gode vævere til at spinde og strikke.«

Tængningen som begivenhed

Marcelle Meier forklarer, at teknikken med at vride ”vasker” og ”gumlinger” er tæt på de teknikker, kvinder bruger, når de forarbejder og spinder fåreuld. Også her renses først for urenheder, trådene rettes ud og rulles til en pølse. Pølsen trækkes tynd i den ene ende og bindes på rokken. »At denne byggeteknik kan være udtænkt af kvinder og udviklet gennem mere end 400 år virker ret indlysende,« siger hun. Selve tængningen var en stor begivenhed, og en begivenhed, der involverede en stor mængde mennesker. Igen flest kvinder, og igen har vi den samme kilde, øjenvidnet fra 1795, Lars Hess Bing: »Naar nu det (tangen) skal lægge paa Huset, maae en stor Deel Folk være samlede, som meest bestaaer af Fruentimmer, De saakaldte Tækkemænd og Indsættere undtagne, som forestaaer Tækningen, Hvilke maae være dertil veløvede Mandfolk. Fruentimmerne virvler Tang sammen, tyk til den ene Ende og smalt til den anden, saa lange, at de kan hæftes til 1 te, 2 den, 3 die og 4 de nederste Lægt paa Taget og hænge med den tykke Ende ned til Jorden, hvilke kaldes Vadsker. Under Arbeidet udfordres 8 À 9 Mennesker ved hvert fag, og den heele længe af Huuset , om det saa er 20 Fag og derover, blive tækket på en tid. Det er morsomt at see, når et Huus, endog kun på 10 À 12 Fag, blive tækket, da 80 til 100 mennesker ere samlede og i bevægelse.« Alle disse historier kan stadig læses i tagene. Ifølge Marcelle Meier besidder tangtagene og processen, det at skabe et tangtag, så stor kulturhistorisk værdi, at de burde indstilles til UNESCO's liste over verdens kulturarv. Hun forklarer: »Læsøs tanghuse er mindst lige så interessante som mange af de hustyper, der er repræsenteret på UNESCO's liste over verdens kulturarv. Mange af de ”vaskere”, vi kan stå og berøre i dag, er bundet af et par skrævende Læsø-koner for 300 år siden. Det tilfører en ekstra og værdifuld dimension til oplevelsen. Fornemmelsen af på denne måde at kunne se glimt af en for længst svunden tid fascinerer. Det vækker også en særlig respekt.«

null

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.