Storbygolf på første klasse

10 minutter fra Rådhuspladsen i København ligger Royal Golf Club med luksusfaciliteter.

Artiklens øverste billede
Med hotellet Bella Sky i baggrunden og Københavns centrum ti minutter væk, kan man putte som man lyster på de veltrimmede baner på Royal Golf Club i Ørestad City. Foto: Royal Golf Club

Allerede ved indkørslen til parkeringspladsen fornemmer man, at Royal Golf Club er i en helt anden liga end de fleste danske golfklubber. Der er nemlig to veje ind til prestigeanlægget i Ørestad City på Amager: En til gæster og en til medlemmerne, der med deres særlige adgangskort kan VIP-parkere lige foran det enorme klubhus i tre etager, som heller ikke ligner noget, man tidligere har set herhjemme. Store dele af bygningen er beklædt med grønt græs og huser blandt andet flere konferencelokaler, et fitnesscenter med panoramaudsigt til banen og en vaskehal, så medlemmerne har mulighed for at få en skinnende ren og støvsuget bil med hjem efter runden. Og klubbens butler sørger gerne for at lægge en fin buket blomster på forsædet til konen, hvis det skulle være nødvendigt. Foretrækker man at ankomme i helikopter, kan det også arrangeres, da der er en landingsplads ved klubhuset, som ligger lige over for Bella Center. Der er i det hele taget ingen tvivl om, at Royal Golf Club henvender sig til folk med penge på lommen. Et medlemskab koster 100.000 kroner plus moms, og det årlige kontingent er på 15.000 kroner. Men man kan selvfølgelig også nøjes med at besøge klubben som gæstespiller og betale 990 kroner i greenfee for en runde.

Ingen grund til at bukke sig


Der er også fine forhold på den store driving range, hvor man ikke behøver poletter, men betaler for sine bolde med kreditkort. En praktisk og meget brugervenlig service, som andre golfklubber kunne lære af. Der er 72 båse at vælge imellem, og halvdelen er overdækket og forsynet med tæpper og strålevarme, så der kan slås bolde hele året rundt. På denne smukke forårsdag er der dog ingen grund til at ændre kunstigt på temperaturen, selv om man bevæger sig noget mindre end på andre driving ranges. Som det første sted i Danmark har Royal Golf Club automatiske tee up-maskiner, så man undgår at skulle bukke sig ned hele tiden for at lægge bolden til rette på måtten. Græsset er formet og klippet som en fairway, og de fem target greens og spredte grupper af træer gør, at træningen bliver lige lidt sjovere end på andre driving ranges.

Udfordrende banedesign


Selve mesterskabsbanen - Royal Championship Course - er anlagt på et gammelt, militært øvelsesområde, der først skulle ryddes for ammunitionsrester. Efterfølgende blev omkring 100.000 lastvognsfulde jord fordelt i landskabet for at forme og hæve banen, så den kunne leve op til Jack Nicklaus' filosofi omkring banedesign: ”What you see is what you get”. På den færdige bane betyder det, at man kan se alle bunkers og vandhazarder fra teestedet, og der er rigeligt at spejde efter. Hele syv søer er gravet ud i området, og strategisk placerede bunkers er med til at gøre banen til noget af en udfordring. Derudover er mange af hullerne omkranset af siv og langhåret græs, der straffer ethvert skævt slag. Sammenholdt med de lynhurtige greens og en længde på 6.598 meter fra backtee er det derfor en rigtig god idé at tænke sig om ved valget af teested. Som mange klubber i udlandet opererer Royal Golf Club ikke med traditionelle betegnelser som gul for herrer og rød for damer, men har i stedet delt teestederne op i seks forskellige kategorier. Undertegnede bliver med sit handicap på 17 opfordret til at gå banen fra ”Silver”. Ganske fornuftigt skal det vise sig.

Svær start


1. hul er et par 4-hul på 329 meter med en lille dogleg til venstre. Umiddelbart en overkommelig opgave - hvis man da altså kan slå et lige andetslag. Det lykkes ikke for JP Explorers udsendte, som efter en tur mellem birketræerne og et par slag fra skovbunden må notere en trippel bogey på scorekortet. Ikke verdens bedste start. Men en effektiv lærestreg, der tvinger én til at tænke course management og præcision i stedet for længde, som heller ikke betyder det store på 2. hul. Fra ”Silver” er der kun 241 meter til forkant af green. Det tætklippede græs er til gengæld omkranset af en lille å på hele forsiden, så det gælder om at få luft nok under bolden.

Blandt højhuse og fuglefløjt


Efter en tiltrængt par fortsætter turen rundt på banen, som kunstneren og Royal Golf Club-medlemmet Leif Sylvester meget rammende kalder for en blanding af Central Park i New York, smuk finsk birkeskov og skotsk links. Man har en sjov fornemmelse af at være i storbyen og naturen på samme tid. Rådhustårnet, Vor Frue Kirke og SAS-hotellet i centrum af København kan ses i det fjerne fra flere af hullerne, og helt urbant bliver det på 5. hul. Her ligger Skandinaviens største shoppingcenter, Fields, og en række andre store bygninger få hundrede meter væk fra den grønne og meget velplejede fairway, og det leder tankerne hen på tv-transmissionerne fra de professionelle turneringer i storbyer som Dubai og Shanghai. Placeringen tæt på motorvejen til Sverige og lufthavnen i Kastrup er med til at forstærke det kosmopolitiske indtryk, og man vænner sig overraskende hurtigt til den svage summen fra bilerne, der blander sig med fuglefløjt og de spredte salver fra den nærliggende skytteklub.

Præcision er vigtigst


7. hul er trods sin begrænsede længde et tricky par 3-hul med masser af skræmmende vand foran. Den korte green er rammet ind af en høj trækant, og slår man for kort, triller bolden direkte ned i søen. Så en bogey her føles nærmest som en par. Næste hul er endnu et af de steder, hvor driveren måske skal vige pladsen for en 3-kølle eller et jern. Også andetslaget kræver mere præcision end længde. Indgangen til green er så snæver, at man bør overveje, om to wedgeslag ikke er smartere end et mellemjern, der risikerer at ende ude blandt de ubarmhjertige siv. Overgangen mellem for-ni og bag-ni er glidende, og i det hele taget er hullerne logisk og harmonisk placeret i forhold til hinanden. På vejen ind mod klubhuset er der flere gode huller, men det er især 17. hul - som meget forståeligt er ratet som banens sværeste - der efterlader det største indtryk. To frygtindgydende søer smyger sig op ad hele højre side, og spiller man fra det bagerste teested, kræver det et carry på hele 208 meter. Vel at mærke på en bane, hvor vinden sagtens kan være i spil.

Klar til European Tour


Dét er vinden denne dag, men heldigvis skal undertegnede bare koncentrere sig om at holde bolden på fairway. Hovedet skal også holdes koldt ved indspillet til green, der har en langstrakt sø foran sig. Vandet er også i spil på afslutningshullet, der er et kort og overkommeligt par 5-hul, som de fleste vil kunne gå smilende fra - hvis man altså stadig har sigtet indstillet rigtigt. Man forlader Royal Championship Course med en følelse af at have spillet på en bane, der til fulde lever op til sit navn. Og ejeren Poul Sundberg har da også ambitioner om at blive vært for en European Tour-turnering i nærmeste fremtid. Folkene bag har været på besøg og sagt god for anlægget, der er designet, så der er plads til titusindvis af tilskuere. Så hvem ved. Måske går Thomas Bjørn, Lee Westwood og alle de andre stjerner snart i mine fodspor.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.