Surfernes paradis i Thy

Det vindblæste område omkring Klitmøller - kaldet Cold Hawaii - byder på Nordeuropas bedste surfing-muligheder.

Artiklens øverste billede
Det pladskrævende udstyr kan opbevares trygt på stranden. Foto: Casper Tybjerg

Surfere kan sidde på Hawaii og misunde vejrprognoserne for Thy. Nok har Thy ikke gyldne strande, svajende palmer og tropisk klima, men stedet har samme eller endda bedre strøm- og vindforhold end surfingens oprindelsesø, Hawaii. Og eftersom Thy er noget koldere, har det fået tilnavnet ”Cold Hawaii”.

Når en storm hærger Danmark og efterlader væltede træer, nedfaldne teglsten og knuste ruder på sin vej, drager de mest erfarne surfere til Thy, der kan byde på blæst i orkanstyrke, 25-30 m/sek, og 5-6 meter høje bølger. Det er udfordringer, der kan give surferne det eftertragtede adrenalin-kick, når de rider stormen af på en bølge.

Der er kortere til Thy end til Hawaii for de mange nordeuropæere, der elsker at tage livtag med frådende bølger stående på et bræt. Og afstanden mellem de milde fjorde og søer for nybegyndere og det udfordrende hav for erfarne surfere er kort. Derfor er Thy blevet legeplads for surfere i alle aldre og kundskabsniveauer.

Alene synet af surferne, havets akrobater, kan virke tiltrækkende på folk, der aldrig kunne drømme om selv at vove sig ud i en kappestrid med havets bølger.

Drivkraften for en surfer er at finde den perfekte bølge. Grænserne for de individuelle udfordringer flytter sig hele tiden, både psykisk og fysisk, i samspillet mellem naturens elementer og egne kræfter. Surfing er leg, men også alvor. På havet bevæger en surfer sig på kanten af kaos, og mister man kontrollen, kan det gøre meget ondt. En opdagelsesrejse efter den perfekte bølge kaldes surf-and-travel.

Surfernes juleaften

Klitmøller har fået en særlig status blandt surfere. Tyskeren Christian Dach spottede på en efterårsdag i 1981 - ved et tilfælde - kysten ved Klitmøller i Thy som et surfersted i verdensklasse. Omtale af stedet i en artikel forandrede lokalsamfundet i løbet af 1980'erne, da surfere strømmede til Klitmøller i autocampere og biler fyldt med brædder, sejl og våddragter.

Paddelsurfing, windsurfing og kitesurfing er de tre grundlæggende former for surfing. Alle tre er mulige i Thy, hvilket gør steder så unikt. Flere surfere har slået sig ned permanent med deres familie i området, der har fået et internationalt islæt med navne som Reef ved Klitmøller, Middles ved Hanstholm havn, North Side og South Side ved Vorupør og allersydligst Carbon Square.

»På en god blæsevejrsdag løber vi surfere rastløse rundt med en længsel efter at komme til Cold Hawaii. Hvis jeg kan komme af sted, sidder jeg i min surfbil på vej mod spottet og ved, at andre surfere også sidder i deres biler og drages mod f.eks. Klitmøller eller Hanstholm som metal mod en magnet,« fortæller Tommy F. Kristensen, en 30-årig surfer fra Lemvig.

»Når målet er nået, er der en gensynsglæde både i forhold til området og de andre surfere, men også en indre stress, fordi det ikke kan gå stærkt nok med at komme ud i de vilde og fantastiske elementer, bølgerne og vinden. Når jeg så endelig tillader mig selv at holde en pause, taler jeg med de andre surfere, som alle også er høje af adrenalinkick. Stemningen er som juleaften, når små børn endelig får lov at åbne julegaver. Der er få steder i hele verden, hvor vi som surfere kan ”åbne gaver” af den kvalitet, som vi kan i Cold Hawaii,« konstaterer han.

Knudepunkt for handel

Man lægger trykket på møller, når man udtaler navnet Klitmøller. Navnet opstod i skudefartens tid, da Klitmøller var et centralt knudepunkt for handel med korn og tømmer mellem Norge og Danmark. På møllerne langs åen fra Vandet sø malede man kornet fra gårdene inde i landet. Vandet sø er mere end 20 meter dyb og er en af Danmarks reneste søer. Man kan stadig se en del af de gamle velbevarede huse samt Møllegården fra skudefartens tid i Klitmøller.

I 1825 brød Vesterhavet igennem Agger Tange og gav fri indsejling til Limfjorden, og Klitmøller mistede sin betydning for skudefarten. Så slog man sig på fiskeri, og Klitmøller var hovedsædet for fiskeri, indtil havnen i Hanstholm blev bygget i 1967. Man kan flere steder i området opleve at se de lokale fiskere trække deres både op på strand med et ophalingsspil.

Thy ligger mellem Vesterhavet og Limfjorden og byder på mange andre gode muligheder for fysisk udfoldelse til fods, på cykel eller på hesteryg. Der er gode muligheder for lystfiskere, enten om bord på en kutter eller ved en af søerne i Thy.

Danmarks første nationalpark, Thy Nationalpark, ligger langs vestkysten i Thy og strækker sig fra Agger Tange i syd til Hanstholm i nord, en strækning på 12 km og et areal på 224 km +2 .

Naturen i Thy byder på kontrastrig og uspoleret natur mellem det frådende og barske Vesterhav og Limfjorden. Efter en storm er der gode chancer for at finde rav i opskyllet tang på stranden.

Af de mange fugle- og naturreservater bør Danmarks eneste fuglefjeld, Bulbjerg, besøges. Man kan f.eks. tage en tur ad Vestkyststien fra Agger til Bulbjerg. Og vil man tæt på livet under vandoverfladen byder Nordsøen Oceanarium i Hirtshals og Nordsø Akvariet i Nr. Vorupør sig til.

Gammel og ny kultur

»Sommer var det; midt på Dagen; i et hjørne af Hegnet.« Med denne berømte naturbeskrivelse indledte J.P. Jacobsen sin novelle ”Mogens”. J.P. Jacobsen er fra Thisted, hvor man flere steder bliver mindet om den store forfatter. Også Christen Kold, pionér i den danske højskolebevægelse, har sine rødder i Thisted.

Bunkermuseum Hanstholm med tyskernes gamle fæstningsværk og kæmpekanoner fra Anden Verdenskrig er bestemt også et besøg værd. Desuden ligger kirkerne tæt i Thy, hvor Nordens største landsbykirke, Vestervig Kirke, er den mest kendte. På kirkegården finder man Liden Kirsten og prins Buris grav.

Dertil kommer så den nyere kultur, som surfernes indmarch har bragt. Cold Hawaii ligger i Thy Nationalpark, og selv om surfing er fri for støj og forurening, kræver surfernes adfærd, færdsel og henlægning af udstyr hensyn til de regler, der gælder for et naturbevaringsområde.

Støjende adfærd og fester kan forstyrre dyrene, især fugle i yngleperioder. Men en plan fra 2007 har udstukket rammer for, hvordan man kombinerer en vildmark med et surfer-paradis.

Læs også: Billunds badeland

null

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.