Flypriser rammer rekordlavt niveau

En varm sommer og intensiveret konkurrence mellem flyselskaberne har fået priserne på oversøiske flyrejser til at falde til samme rekordlave niveau som i 2009.

Artiklens øverste billede
Prisen på oversøiske flyrejser er nede på det rekordlave niveau fra 2009. Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen

Selv om de fleste først lige er kommet tilbage på arbejde fra sommerferien, er det måske en god idé at begynde at planlægge næste tur til udlandet.

I hvert fald, hvis prisen på flybilletten er en vigtig faktor for, hvordan du rejser.

Flypriserne er nemlig helt nede på det samme rekordlave niveau, som de var i forlængelse af finanskrisen i 2009.

Det viser de seneste tal fra Dansk Flyprisindex, der udgives af rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk.

Tre forhold giver lave priser

I uge 36 i 2009 var gennemsnittet af de laveste billetpriser til 10 udvalgte oversøiske destinationer 4.246 kr. med afrejse fra Københavns Lufthavn. Fem år senere er gennemsnittet 4.210 kr., hvilket er 1 pct. lavere. I mellemtiden har priserne dog været noget højere, da gennemsnittet både i 2010 og 2012 lå over 5.000 kr.

»Der er tre forhold, der gør, at vi ser de lave priser lige nu. Der er lavsæson efter en varm sommer, der er overkapacitet i markedet, og der er en øget konkurrence mellem flyselskaberne. Den cocktail gør, at der er masser af ledige sæder i markedet, og det eneste, flyselskaberne kan gøre i den situation, er at prøve at stimulere kunderne til at købe billetter ved at sætte priserne ned,« siger Ole Stouby, adm. direktør i Travelmarket.

Stigende konkurrence

Det er især på de oversøiske destinationer som Bangkok (med laveste pris i uge 36 på 3.557 kr.), New York (2.493 kr.) og Tokyo (4.537 kr.), at gennemsnitsprisen er trykket i bund. Lavprisflyselskabet Norwegians entré på ruterne til USA og Bangkok er en del af forklaringen bag prisfaldet, men der er også tale om et generelt prisfald hos alle flyselskaberne.

»Jeg tror på, at konkurrencen mellem selskaberne vil fortsætte, så vi vil stadig se en overkapacitet i markedet og en intensiveret konkurrence mellem flyselskaber, som åbner nye ruter. Det presser selvfølgelig prisen hos alle de andre etablerede flyselskaber. Jeg tror, at konkurrencen vil fortsætte, og dermed tror jeg også, at priserne enten vil forblive på det lave niveau, vi ser nu, eller muligvis vil de blive endnu billigere,« siger Ole Stouby.

Flyrejserne fra Billund Lufthavn er også tilbage på 2009-niveau. I uge 36 for fem år siden var gennemsnittet 4.987 kr. til de 10 destinationer i Dansk Flyprisindex, og i samme uge i 2014 skal der betales 4.981 kr. for samme destinationer. Her har priserne også i mellemtiden været op til 1.000 kr. højere.

Forskellen i prisen skyldes ifølge Ole Stouby, at der i Billund ikke konkurreres nær så hårdt på prisen, som det er tilfældet i København og Hamborg, hvilket kan udnyttes, også selv om man er en familie fra Jylland.

Fleksible rejser billigst

»Hvis man er fleksibel, er der større chance for at finde billige rejser. Det gælder både fleksibilitet på rejsetidspunktet, hvor det især er rejser fra tirsdag til torsdag, der er billige. Men det kan også betale sig at køre efter lufthavnen. Man kan ofte med fordel køre fra Jylland til København eller Hamborg. Hvis man kan spare 700 kr. pr. billet, er det alligevel en stor besparelse for en familie på fire,« siger Ole Stouby.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.