Massage som take away

Massør Jan Dubgaard har ingen klinik. I stedet har han en foldebriks og en Citroën Berlingo.

Da 37-årige Jan Dubgaard fra Nibe i februar i år besluttede sig for at springe ud som massør på fuld tid, fornemmede han, at han burde gøre noget utraditionelt. For han kunne jo godt se, at der alene i Nibe allerede var tre klinikker, hvor man kan få massage.

»Hvis jeg skulle have en chance som nyudsprungen, så måtte jeg jo være lidt anderledes. Så jeg oprettede firmaet mobil-massage.dk og blev mobil,« fortæller Jan Dubgaard.

»Det giver så også lidt flere muligheder, fordi jeg ikke kun henvender mig til byens befolkning, men til et langt større geografisk område.«

Så Jan Dubgaard kommer ud til kunderne, hvad enten det er virksomheder (hvilket det oftest er) eller private. Med sig slæber han briksen, der sammenklappet kun måler 80 gange 100 centimeter, samt en lille taske med det nødvendige grej - olier, et par håndklæder og afslapningsmusik, gerne komponeret af Niels Eje. Massageformen, han tilbyder, er fysiurgisk massage, som han har taget en lægeeksamineret uddannelse i på Dansk Fysiurgisk Massageskole.

»Jeg havde for eksempel en ældre kvinde, der ikke magtede at tage bussen til sin massør. Da hun hørte, at jeg var mobil og kommer ud til folk, så ringede hun til mig. Og så fik jeg - over et par gange - løsnet op for hendes spændinger. Så for hende var det en fordel, at jeg kunne komme ud til hende.«

Håber på flere private

Jan Dubgaards privatkunder bestiller ham enten for den rene velvære, eller fordi de har nogle problemer, oftest med ryg, nakke eller skuldre. For eksempel behandler han jævnligt en midaldrende mand, der er selvstændig og ejer flere butikker. Når han er stresset, fortæller Jan Dubgaard, reagerer hans skuldre ved at trække sig op til ørerne og sætte sig fast.

»På et eller andet tidspunkt bliver hans muskler så overanstrengte, at det sætter sig som hovedpine. Så er det godt at få det løsnet op med noget massage.«

Lige for tiden har Jan Dubgaard blot to-tre privatkunder om måneden, men i starten af foråret havde han 10. Han spekulerer over, om det kan skyldes vejret.

»Lige så snart, det blev varmt, var det som om, folk fik det bedre med deres helbred. Varmen løsner lidt op. Men forhåbentlig kommer de tilbage igen her til efterår og vinter, da det bliver koldere, og man ikke rigtig får rørt sig.«

I det hele taget kunne Jan Dubgaard dog godt tænke sig flere privatkunder, for det er som om, de vægrer sig lidt ved mobilkonceptet.

»Ja, det halter lidt med privatkunderne. Måske er det fordi, jeg kommer ud i folks private hjem. De skal lige lære mig at kende først. Men jeg er jo også kun lige startet.«

explorer@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.