Tjikkerlikker... tjikkerlikker... chat, chat, chat

21-årige Nanna Kjølholt har været med i pigespejderbevægelsens forandring fra dengang, da det handlede om dolk, sangbog og teltlejr til i dag, da det i højere grad handler om moderne kommunikation og om at begå sig som kvinde i nutidens samfund.

21-årige Nanna Kjølholt har været med i pigespejderbevægelsens forandring fra dengang, da det handlede om dolk, sangbog og teltlejr til i dag, da det i højere grad handler om moderne kommunikation og om at begå sig som kvinde i nutidens samfund.

Nanna Kjølholt er ikke så meget for at stå ved det i begyndelsen. Men hun kan faktisk godt hugge brænde og bygge en bivuak og lave ild.

Spejderbevægelsen har imidlertid udviklet sig en hel del i de senere år, så det at kunne klare sig alene i et øde landskab er blevet mindre vigtigt, end det var engang.

I dag handler det i lige så høj grad om at kunne finde rundt i Londons undergrundsbane og at kunne kommunikere via de mest moderne opfindelser. Og det vil den 21-årige Nanna hellere tale om.

»I dag arbejder vi med nye former for kontakt med andre. Eksempelvis har jeg lige været på en stor fælleseuropæisk lejr, der blev afholdt i seks europæiske lande samtidig, hvor vi skulle løse opgaver sammen via Messenger,« fortæller Nanna, der har været medlem hos De Grønne Pigespejdere siden 1993 og i dag er næstformand i korpset.

»En dag tog jeg med en pige fra klassen til spejder, og det syntes jeg var sjovt, fordi vi også kunne have noget andet til fælles end bare at være veninder i klassen. Samtidig kan jeg huske, at Nyborg i 1993 var vært for en verdenskonference for den internationale pigespejderbevægelse. Det fyldte meget her i byen at se så mange pigespejdere.«

En udfordring

Som spejder tager man naturligvis også på spejderlejr. Nanna husker, at hun på sin første lejr fik fortalt eventyr, svingede i gynger, lavede lejrbål og sang. Men hun husker også, at pigerne ikke rigtigt blev ordentligt beskidte.

»Vi var nogle, der mente, at man skulle være lidt beskidt, når man tog på spejderlejr, så vi smurte os ind i mudder, inden forældrene kom for at hente os,« siger Nanna og griner.

Hun tager en dyb indånding og kigger lidt ud i luften, inden hun forklarer, hvorfor hun i dag stadig er at finde blandt De Grønne Pigespejdere.

»Jeg tror, det er fordi, der er plads til at udfolde mere end én side af mig selv. Vi kan sove i telt og hugge brænde, men også være med til at kæmpe for børne- og menneskerettigheder i andre lande og selv have indflydelse på de ting, som vi laver. Modsat andre sportsgrene, hvor man typisk skal være god til én ting, kan man her blive god til meget forskelligt,« mener Nanna.

Det skal nok gå

Uniformen er selvfølgelig grøn og kan - efterhånden som man dygtiggør sig inden for et bestemt område - pyntes op med forskellige pins, mærker og emblemer. Nanna har eksempelvis en rød sløjfe siddende i sin grønne skjorte, som hun har fået, fordi hun er med i et projekt, der hjælper aids-ramte børn i Zambia.

En ny serie mærker er på vej, som i højere grad symboliserer, at der er tale om en pigespejderbevægelse i form af smykkelignende mærker.

»Fordelen ved at være i en ren pigespejderbevægelse er, at pigerne bliver tvunget til at lave alle opgaver selv og på den måde finder ud af, at de selv godt kan. Men vi kan også lave noget, som kun piger gider uden at tage hensyn til drengenes interesser,« siger Nanna og skynder sig at tilføje:

»Det er ikke fordi, vi ikke kan lide drenge, men fordi vi tror på det gode i nogen gange kun at være piger sammen.«

Nanna mener selv, hun er blevet mere sikker på sig selv af at være næsten 14 år hos De Grønne Pigespejdere. Hun har lært at sige sin mening højt, og hun har lært at kaste sig ud i ting med en tro på, at det nok skal gå.

»Alle kan et eller andet, og sammen kan vi piger alt. Det lyder måske lidt plat, men det er en af de grundlæggende ideer med hele spejderbevægelsen, og det prøver vi at leve op til.«

100 års jubilæum

Den 21-årige er netop begyndt på humanistisk basisstudie på Roskilde Universitet Center. Målet er lidt usikkert, men Nanna vil gerne prøve lidt flere sider af sig selv, før hun endeligt tager stilling til sin fremtidige karriere. Spejderbevægelsen bliver dog under alle omstændigheder en del af fremtiden.

»Jeg tror aldrig, jeg vil melde mig helt ud. Det kan jeg slet ikke forestille mig.«

Næste store spejderlejr er LIV07 som afholdes ved Limfjorden til sommer næste år, når spejderbevægelsen i Danmark samtidig kan fejre sit 100 års jubilæum.

explorer@jp.dkNanna Kjølholt er ikke så meget for at stå ved det i begyndelsen. Men hun kan faktisk godt hugge brænde og bygge en bivuak og lave ild.

Spejderbevægelsen har imidlertid udviklet sig en hel del i de senere år, så det at kunne klare sig alene i et øde landskab er blevet mindre vigtigt, end det var engang.

I dag handler det i lige så høj grad om at kunne finde rundt i Londons undergrundsbane og at kunne kommunikere via de mest moderne opfindelser. Og det vil den 21-årige Nanna hellere tale om.

»I dag arbejder vi med nye former for kontakt med andre. Eksempelvis har jeg lige været på en stor fælleseuropæisk lejr, der blev afholdt i seks europæiske lande samtidig, hvor vi skulle løse opgaver sammen via Messenger,« fortæller Nanna, der har været medlem hos De Grønne Pigespejdere siden 1993 og i dag er næstformand i korpset.

»En dag tog jeg med en pige fra klassen til spejder, og det syntes jeg var sjovt, fordi vi også kunne have noget andet til fælles end bare at være veninder i klassen. Samtidig kan jeg huske, at Nyborg i 1993 var vært for en verdenskonference for den internationale pigespejderbevægelse. Det fyldte meget her i byen at se så mange pigespejdere.«

En udfordring

Som spejder tager man naturligvis også på spejderlejr. Nanna husker, at hun på sin første lejr fik fortalt eventyr, svingede i gynger, lavede lejrbål og sang. Men hun husker også, at pigerne ikke rigtigt blev ordentligt beskidte.

»Vi var nogle, der mente, at man skulle være lidt beskidt, når man tog på spejderlejr, så vi smurte os ind i mudder, inden forældrene kom for at hente os,« siger Nanna og griner.

Hun tager en dyb indånding og kigger lidt ud i luften, inden hun forklarer, hvorfor hun i dag stadig er at finde blandt De Grønne Pigespejdere.

»Jeg tror, det er fordi, der er plads til at udfolde mere end én side af mig selv. Vi kan sove i telt og hugge brænde, men også være med til at kæmpe for børne- og menneskerettigheder i andre lande og selv have indflydelse på de ting, som vi laver. Modsat andre sportsgrene, hvor man typisk skal være god til én ting, kan man her blive god til meget forskelligt,« mener Nanna.

Det skal nok gå

Uniformen er selvfølgelig grøn og kan - efterhånden som man dygtiggør sig inden for et bestemt område - pyntes op med forskellige pins, mærker og emblemer. Nanna har eksempelvis en rød sløjfe siddende i sin grønne skjorte, som hun har fået, fordi hun er med i et projekt, der hjælper aids-ramte børn i Zambia.

En ny serie mærker er på vej, som i højere grad symboliserer, at der er tale om en pigespejderbevægelse i form af smykkelignende mærker.

»Fordelen ved at være i en ren pigespejderbevægelse er, at pigerne bliver tvunget til at lave alle opgaver selv og på den måde finder ud af, at de selv godt kan. Men vi kan også lave noget, som kun piger gider uden at tage hensyn til drengenes interesser,« siger Nanna og skynder sig at tilføje:

»Det er ikke fordi, vi ikke kan lide drenge, men fordi vi tror på det gode i nogen gange kun at være piger sammen.«

Nanna mener selv, hun er blevet mere sikker på sig selv af at være næsten 14 år hos De Grønne Pigespejdere. Hun har lært at sige sin mening højt, og hun har lært at kaste sig ud i ting med en tro på, at det nok skal gå.

»Alle kan et eller andet, og sammen kan vi piger alt. Det lyder måske lidt plat, men det er en af de grundlæggende ideer med hele spejderbevægelsen, og det prøver vi at leve op til.«

100 års jubilæum

Den 21-årige er netop begyndt på humanistisk basisstudie på Roskilde Universitet Center. Målet er lidt usikkert, men Nanna vil gerne prøve lidt flere sider af sig selv, før hun endeligt tager stilling til sin fremtidige karriere. Spejderbevægelsen bliver dog under alle omstændigheder en del af fremtiden.

»Jeg tror aldrig, jeg vil melde mig helt ud. Det kan jeg slet ikke forestille mig.«

Næste store spejderlejr er LIV07 som afholdes ved Limfjorden til sommer næste år, når spejderbevægelsen i Danmark samtidig kan fejre sit 100 års jubilæum.

explorer@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.