En bid af det søde liv i Toscana

<p>Tilbring en dag på Il Poggetto. Du når måske aldrig videre end til den smukke campingplads.</p>

Artiklens øverste billede
Udsigten fra svømmebassinet på campingpladsen Il Poggetto.

Mørket har for længst sænket sig over det bakkede landskab, da vi endelig når frem til campingpladsen Il Poggetto. Vi blev fanget i en trafikprop, så restauranten skal egentlig til at lukke, men alligevel sætter den smilende tjener sætter tre glas iskolde, perlende asti på bordet – på husets regning.

Besøger man Il Poggetto, der ligger knap 20 kilometer fra Firenze i Toscana, føler man sig virkelig som gæst. Møder man ejerne eller en af de ansatte, sker det altid med et venligt ”buon giorno” eller ”bonna sera”, og selv da vi ankom sent om aftenen, tog de ansatte sig tid til at hjælpe os med at planlægge næste dags sightseeing.

Lad bilen stå

Næste dag tøffer den lokale bus sig gennem det ene hårnålesving efter det andet. Udenfor vinduerne glider olivenlunde og vinmarker, små landsbyer med gamle kirketårne og ensomt beliggende pragtvillaer forbi, inden chaufføren bringer os sikkert ind til Firenze.

Busturen, der varer en lille times tid, er en oplevelse i sig selv, og i Firenze, hvis gamle bymidte er på World Heritage List, venter endnu flere. Er man blot interesseret i at slentre rundt og se på kirkerne, palæerne og broerne, kan man nemt få en hel dag til at gå. Er man fan af kunst, arkitektur og historie, bliver man til gengæld aldrig færdig med den by, hvor renæssancen blev født.

Uanset hvad kan Firenze ikke undgå at betage de besøgende.

Smuk campingplads

Det samme gælder for Il Poggetto, hvor alle campister har en skøn udsigt over de toskanske bakker. Også ved svømmepølen og børnepoolen kan man lade sig henføre af bjergene i det fjerne. Ligesom på resten af pladsen myldrer det med blomster, grønne planter og skyggefulde træer, og til sammen giver det fornemmelsen af at være i en park frem for på en campingplads.

»Kan vi ikke blive noget længere,« spørger Sune, den ene af mine rejsefæller, da vi ved solnedgang sidder og slapper af.

Men det er desværre sidste aften, da vi går ned til restauranten.

I aften er der bryllup i det store lokale, så vi sidder i baren, hvor også gæster fra landsbyerne har slået sig ned, for hver lørdag er der musik og sang med bands fra området.

Vi bestiller en platte med lokale specialiteter, og da den kommer, fortryder vi straks de enorme pizzaer, der venter som hovedret. Fadet bugner af skinke, oste, bruschetta, pølser og andet godt, og selv om vi bliver hurtigt mætte, smager det så godt, at vi fortsætter, til vi er ved at revne.

Il Poggetto glemmer vi ikke foreløbig – pladsen er ganske enkelt en lille bid af la dolce vita.

LÆS OGSÅ: Camping i flere etager

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.