Stik til søs - og kom tæt på
Havne og kajer er tilholdssted for nysgerrige sjæle, som er kommet for at snuse til det fremmede. Man kan være næsten sikker på, at man ikke lades alene.
Det var langs et utal af kajer, at jeg mødte skotterne. Vi var på vej nordover efter en sejltur til Azorerne og havde kurs mod første sluse i Den Kaledoniske Kanal, som gør det muligt at sejle tværs gennem Skotland fra Fort William på vestkysten til Inverness på østsiden - en tur på knap 100 kilometer.
Ved hver eneste af de i alt 29 sluser stimlede lokale skotter til trods for både regn og blæst sammen omkring båden. De hjalp os ind og ud af sluserne og sludrede løs.
Et spørgsmål viste sig at være obligatorisk:
"Har I smagt vores lokale whisky?" - og tillad mig her at bemærke, at man ikke skal bevæge sig mange kilometer i Skotland for at komme til en ny lokal whisky.
Vores benægtende svar resulterede hver eneste gang i en invitation - enten til en havnehytte, den lokale pub eller et privat hjem.
Som vi nærmede os søen Loch Ness, fulgte naturligvis spørgsmålet om, hvorvidt vi havde set det legendariske uhyre af samme navn. Og når vi så atter svarede benægtende, blev vi høfligt gjort opmærksom på, at chancerne for at se dyret ville blive kraftigt forøget, hvis vi blot drak lidt mere.
Jeg vil altid huske skotterne som lune, godmodige og humoristiske mennesker. Samtidig er jeg ikke sikker på, at jeg havde fået det samme indtryk, hvis jeg var kommet til landet i bil eller med fly.
I denne udgave af Explorer tager Troels Kløvedal os med på togt til den lille indonesiske ø Sumba, som ligger så afsides, at den lokale kultur på øen i grove træk er intakt. Også Kløvedal sværger til vandvejen, for som han siger, har man med sin båd et lille stykke af sin egen kultur med, og det giver grundlag for kontakt. Og aldrig er han i de mange år, han har sejlet på verdenshavene, blevet dårligt modtaget. God læselyst.
