Sommerferien kan fås på afbud

Lige nu er der mulighed for historisk billige afbudsrejser.

Artiklens øverste billede

Har du efterhånden tabt håbet om en solrig og varm sommer, er der lidt lys i mørket. For priserne på charter- og afbudsrejser er nemlig billige lige nu.

Faktisk ligger prisen for en rejse i uge 26, som går fra 25. juni til 1. juli, en fjerdedel under priserne i samme uge sidste år. Det viser en gennemgang af afbudsrejserne lavet af rejsesøgemaskinen Travelmarket.com.

- På trods af at udbuddet af rejser i år er reduceret, er der alligevel rekordbillige charterrejser at få, siger direktør i Travelmarket.dk Ole Stouby.

Og kan man ikke nå at få fri fra jobbet og komme til syden allerede i næste uge, skal man ikke fortvivle, mener direktøren.

- Det bliver interessant at se, om priserne også i den absolutte højsæson fra uge 27 vil blive nedsat. Det vurderer jeg, at der er en god mulighed for, siger Ole Stouby.

For en rejse i uge 26 er gennemsnitsprisen på de billigste afbudsrejser til de ni mest populære charterdestinationer 1.762 kroner i år mod 2.192 kroner sidste år.

Så billigt kan det gøres

Og er man ikke kræsen, kan man komme meget billig af sted. En rejse til Spanien kan fås for 1.299 kroner - sidste år kostede den 900 kroner mere. Cypern kan i en uge nydes for 1.399 kroner, hvor en tur i uge 26 sidste år kostede 2.199.

Travelmarket.dk har fundet frem til rejserne ved at lede efter de billigste syv dages rejser inklusiv hotel eller lejlighed til de ni mest populære rejselande.

Og samlet er hele otte lande ud af ni i år billigere end sidste år.

Kan man ikke vente med at komme ned til varmen, kan man i denne uge til og med søndag få en uge med hotel eller lejlighed til omkring 1.500 kroner til både Tyrkiet, Bulgarien, Spanien og Grækenland.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.