En mand og hans ø

Kunstneren César Manrique har mere end nogen andet præget Lanzarotes arkitektur.

Artiklens øverste billede
César Manriques stil ses overalt på Lanzarote. Her i form af de ensfarvede grønne vinduer og døre. Foto: Flikr

César Manrique døde for 20 år siden, men alligevel lever han overalt på Lanzarote. Kunstneren satte i så høj grad præg på sin fødeø, at man ikke kan undgå at se det, selv om man måske kun er kommet til den kanariske ferieø for at bade, dase i solen og drikke sangria.

Uanset hvor man vender øjet hen, ser man hans største ”værk”, en gennemført byggestil, hvor husene er kridhvide og ved kysten har blå vindues- og dørpartier, mens de inde i landet er grønne. Hertil kommer, at kun få bygninger uden for hovedbyen Arrecife er mere end to-tre etager høje.

Altsammen Manriques fortjeneste fordi han i 1991 fik overbevist øens borgmestre og lokalregering om, at der under indryk af en stigende turiststrøm måtte holdes orden i farver og arkitektur. Restriktionerne overholdes ikke til punkt og prikke men har overordnet set den virkning, at øen i arkitektonisk forstand fremstår stilren og harmonisk.

César Manrique, der var født i 1919 og døde ved en trafikulykke i 1992, var ikke imod turismen; tværtimod så han den som en vej ud af fattigdom og langvarig tilbagegang for fattige fiskere og bønder på Lanzarote. Men moderne tider og velstand skulle ikke gå ud over kulturarven og øens identitet.

Man kan diskutere, om den vision er nået fuldt ud, men de fleste vil nok mene, at den er lykkedes bedre på Lanzarote end på de fleste andre af masseturismens rejsemål. I det regi, hvor Manriques arbejde føres videre, hos Fundación César Manrique, er talen klar om hans nutidige status:

»På trods af tidens gang fortsætter Manrique med at være anerkendt, beundret og respekteret af øens indbyggere,« siger Alfredo Diaz, der er talsmand for Fundación César Manrique.

»Manriques tanker og værker er stadig genstand for mange unges studier, ikke kun på Lanzarote og de andre Kanariske Øer, men også på undervisningscentre i bl.a. Italien, Sverige, Tyskland og Storbritannien.«

Et hjem i lavamarken

Hvis man vil videre med César Manrique end de hvide huse med grønne eller blå vinduer og døre, er Fundación César Manrique et godt sted at begynde. Der er ikke kun tale om en organisation men også et fysisk bygningsværk, i dag museum, af de usædvanlige.

I 1966 byggede Manrique et hus i Tahiche, som i nogle år både var hans hjem og arbejdssted. Grunden er et 3.000 kvm. areal på en lavamark, der stammer fra et voldsomt vulkanudbrud på Lanzarote 1730-1736. Når den glohede lava flyder og bobler, opstår der luftlommer i den. Nogle af disse ”lommer” indrettede Manrique til fem usædvanlige men smagfulde opholdsrum inkl. pool, grill og dansegulv i ”kælderen” under huset.

I de sidste år af sit liv boede Manrique i det stilfærdige Haria, og fra 1982 dannede han sammen med venner fonden Fundación César Manrique med base i huset på lavamarken. Huset blev åbnet for publikum i 1992 efter Manriques død. Ud over rummene i lavaen er der i bygningens stueplan kunstmuseum, hvor Manrique selv naturligvis er repræsenteret, men også bl.a. Pablo Picasso og Joan Miró. Entreen er 8 euro (ca. 60 kr.).

Vind-indretninger og vulkanudbrud

Manriques virke var tæt knyttet til naturen og vejret på Lanzarote. Ofte er det blæsevejr, og fremsynede mennesker sætter vindmøller op i blæsten i stedet for at krybe i ly. Derfor kan man adskillige steder i øens rundkørsler nyde synet af Manriques fantasifulde indretninger, som drejer rundt i vinden. Lette i konstruktionen er de, elegante og farverige. I kontrast hertil er et af hans større værker, Monumento al Campesino, som i en stil, der minder om betonkommunisme, hylder øens bønder.

Lanzarotes største seværdighed er nationalparken Timanfaya, hvor man ser resultatet af vulkanudbruddet i 1730'erne, der ødelagde 11 landsbyer og store landbrugsarealer. Også her har César Manrique haft en finger med i spillet, idet han stod for udførelsen af parkens eneste bygning, hvor der bl.a. er restaurant, som serverer kyllinger og andet kød, der er stegt over den opstigende jordvarme. 10 meter nede i jorden er der næsten 300 år efter vulkanudbruddet flere hundrede grader varmt, så parkens opsynsmænd kan også lave ”stunts” med gejsere og brænde, som selvantænder, når det sænkes en-to meter ned i et hul i jorden. Det koster 8 euro (ca. 60 kr.) at komme ind, men så får man en gratis, interessant bustur rundt mellem vulkanerne og lavamarkerne. Priserne i restauranten er lavere end på tilsvarende danske steder.

Koncertsal i lavaen

Mod nord på Lanzarote har César Manrique været hovedaktør i opførelsen af flere seværdigheder, som knytter sig til øens barske natur. Ved Jameos del Agua og Cueva de los Verdes har han udnyttet de tunneler, som opstår, når lava i forskellige temperaturer løber mod havet og størkner. I de underjordiske gange, hvorfra der dog flere steder er åbent mod dagslyset, har han skabt café/restaurant, pool og en koncertsal med plads til 600 tilhørere. I et vandhul lever en blind krebseart, som ikke findes andre steder. Et vulkanmuseum er knyttet til stedet.

Mirador del Rio er ”rum” med glasfacader i lavaen, der i klart vejr giver en imponerende udsigt mod den lille ø Graciosa i kraft af, at man befinder sig højt over havoverfladen. Også her er der servering, og er man fri for højdeskræk, kan man gå på en afskærmet balkon på anlæggets yderside.

På hjemvejen fra nordøen må man i det mindste kaste et blik på Jardin de Cactus (kaktusparken), Manriques sidste større anlæg fra 1991. Oprindeligt lå her et stenbrud, hvor bønderne hentede vulkansk aske, som har den egenskab, at den kan holde på natteduggen, hvilket bl.a. er en forudsætning for, at der kan dyrkes vin på den regnfattige ø. I dag er her 10.000 typer kaktus fra 1.400 arter, som befinder sig midt i Lanzarotes kaktusdyrkningsområde. Hvorfor dyrke kaktus? Fordi kaktustypen tunera er levested for kochenille-insektet, af hvis larver man udvinder det røde farvestof karmin, som især bruges af tekstil- og kosmetikindustrien.

Nu har vi gennemgået César Manriques største og mest iøjnefaldende kunstneriske og arkitektoniske værker på Lanzarote. Men også i det små har han virket. Hold godt øje med dørhåndtag til bl.a. toiletter, diverse brochurer og en lille finurlig djævel med trefork og lang hale.

LÆS OGSÅ: Kanariske ø-hop

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.