Fåret ferie i New Zealand

Her kan du få et kig ind i dagligdagen hos fåreavlere og økobønder - uden at betale for det.

Artiklens øverste billede
Sådan ser flere tusind får ud, efter de har fået en sommerklipning. Foto: Anna Klitgaard

Vejen kringler sig sløvt fra flækken Wimbledon ud mod Herbertsville.

Med 27 fastboende sjæle er dette udkants-New Zealand par excellence, men hvad der ikke findes af folk, gør der af får. 17.000 på den ene gård, 5.500 på den anden og endnu flere tusinde lidt længere nede ad vejen.

Lige nu er det fåreklipningssæson, så de fleste af dem er at finde brægende tæt på gårdene, der ligger her. Bag dem rejser bakkerne sig, hvorfra de nyklippede kan ses, og ude i horisonten skummer bølgerne.

En bred sandstrand med stejle skrænter på begge sider rammer havet ind og giver læ til både sæler som fiskere, men også til den lokale golfbane. Herbertsville er måske et mikrosamfund, men for tilrejsende er der nok at lave, og med gratis husly hos ægteparret Russell Bee og Jan Rogers er drømmen om at rejse til den anden side af kloden pludselig lidt mere overkommelig.

Lokal møder global

Herbertsville ligger på den sydøstlige del af Nordøen i New Zealand. Området består af store gårde hovedsageligt med kvæg og får, men på bakkerne er der også en del skovbrug. Crispin Grove, hvor Jan og Russell har holdt til de sidste 30 år, ligger i læ fra havet bag en stor bakke, men i gåafstand til det, den lokale pub, golfbanen og de få andre huse, der udgør landsbyen. Huset, som ægteparret bor i, er et af de ældste på egnen - hele 144 år - og det ligger gemt væk bag marker med køer og får, en frodig have og frugttræer. I de sidste 12 år har de mere eller mindre konstant haft besøgende boende i et af de to rum i huset eller i hytterne udenfor, og de kommer enten i form af gæster til den lille B&B, som Jan driver, eller som logerende, der arbejder sig til mad og en seng. Ægteparret er ikke de eneste, der har taget tanken om en lokal seng til et globalt marked til sig. De er som mange andre på Nord- og Sydøen medlemmer af organisationen Farm Helpers in New Zealand (FHiNZ), og tanken bag er, ud over et gratis ophold, kulturmødet mellem mennesker og læring. FHiNZ startede i 1994, og med et medlemskab for 25 NZD (115 kr.) kan man booke sig ind hvor som helst, så længe der er plads - inden for et år. Nogle steder ønsker værterne, at man bliver i et vist tidsrum, andre tilbyder engelskundervisning (også gratis), men alt sammen er beskrevet i den brochure, som FHiNZ sender til de nye medlemmer forud for rejsen.

Arbejde for husly

For Russell og Jan er det vigtigste dog kulturmødet. Nok er der ting, der skal ordnes, og mad, der skal tilberedes, men før noget af det går i gang, vil de gerne se billeder fra dit hjemland. De har selv rejst meget, blandt andet for at besøge nogle af de omkring 40 japanske og koreanske unge, de tidligere har haft boende i alt fra et par uger til et par år, og derfor er deres nysgerrighed for den omkringliggende verden stor. Det samme er deres iver efter at vise deres gård og omegnen, og derfor gør de meget ud af at tage besøgende med til nærliggende gårde, stranden, på fisketur eller fortælle historier rundt om køkkenbordet om aftenen - efter endt arbejdsdag. Her som mange andre steder forventes det, at man hjælper til mellem fire og seks timer om dagen, og det kan enten være i huset med madlavning og oprydning eller på markerne med at reparere hegn, kløve brænde, malke køer eller fodre dyr. Er man heldig og kan lide at fiske, kan det også være en dag med Russell på havet, hvorfra det meste af familiens aftensmad kommer. Retter med krebs, muslinger eller søører er ikke sjældenheder, men Jan er også glad for at overlade køkkenhaven og køkkenet til kokke udefra med mod på at stå for middagen. Heldigt for natteravne starter dagen aldrig før kl. otte, så der er tid til at tage på ture ud i området, hvis man har egen bil til rådighed, sidde og snakke over middagen om aftenen eller se Mælkevejen træde frem på en stor, sort nattehimmel.

Danskernes by

Et af de steder, hvor besøgende kan tage hen, hvis de kan løsrive sig fra livet på gården, er til byen Dannevirke. Den ligger 65 km fra Crispin Grove, og det er stedet, hvortil danske udvandrere kom i 1872. Dengang var de blevet lovet guld og grønne skove af den newzealandske regering, men mens løftet om de grønne skove holdt, så gjorde det ikke med hensyn til guldet. De 13 familier, der overlevede rejsen, befandt sig snart langt fra alting omgivet af millioner af træer, og den eneste måde at tjene penge på var at fælde dem. I dag fortæller det lille museum i Dannevirke deres historie, mens et tilsvarende i Norsewood lidt længere nordpå fortæller nordmændenes, og du vil ikke være den første dansker til at lægge vejen forbi, for Dronning Margrethe II besøgte byen og museet i 1978.

Verdens længste navn

Dog er det ikke kun gammel dansk historie, der er at finde mellem bakkerne og i det grønne landskab på Nordøen. Mellem byen Masterton og Dannevirke kan man opleve noget af den oprindelige skov, fra før danskerne kom hertil, se landets nationalfugl, kiwien, på tæt hold samt andre dyr og fugle, der kun findes her. New Zealand er på grund af sin isolerede beliggenhed hjem for mange unikke plante- og dyrearter, og det er værd at besøge Pukaha Mount Bruce Wildlife Centre for at få en forståelse for naturen her. På vej tilbage til Herbertsville kan tørsten slukkes under en rundtur på det lokale Tui-bryggeri, man kan vælge at stoppe op og prøve at stave sig igennem verdens længste stednavn - Taumatawhakatangihangakoauauotamateaturipukakapikimaungahoronukupokaiwhenuakitanatahu - eller svale sig i en af de mange floder eller vandfald i området. Russell er altid god som turistguide og deler gerne ud af sit lokalkendskab, men ønsker man blot et stille alternativ, kan man også slå sig ned på den lokale pub for en eftermiddag, sludre med det maori-ægtepar, der har den, og høre, hvad der rører sig i Herbertsville.

Store, gratis glæder

Det, de fleste dog nok vil nyde mest, er livet på gården, samtalerne rundt om middagsbordet om aftenen og de friluftsoplevelser den newzealandske natur også på disse kanter har at tilbyde. Det gratis gårdophold giver et fantastisk indblik i den lokale kultur, familielivet og det omkringliggende samfund, som ikke kan købes for penge andre mere luksuriøse steder. Er man så heldig at komme her hen over sommeren (vores vinter), når pelssælerne svømmer i land for at føde deres unger, eller når fårene på marken skal klippes, så kan man få et indblik i en verden, der for de fleste danskere er lige så fremmed, som New Zealand er langt væk. LÆS OGSÅ: Fantastisk køretur i enestående natur

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.