I vikingernes fodspor over Atlanten

Kort tid efter færgen har forladt Hirtshals, har en større gruppe opdagelsesivrige schweizere indtaget et hjørne af cafeteriet, hvor de sidder med deres gps, kort, rejsebøger og notesblokke og planlægger deres rejse henover Islands vulkaner og gletsjere. Allerede på kajen skilte de sig ud med deres potente og veludrustede Land Rovere, Toyota Land Cruisere og Nissan Patrol'ere med alt nødvendigt udstyr til en ekstrem rejse henover den nordatlantiske vulkanø. De er dog langtfra de eneste, der har valgt at tage det rigtige udstyr med hjemmefra og har valgt færgen frem for flyet for at komme på ferie på Island eller Færøerne. Andre har taget autocamperen, motorcyklen eller en helt almindelig Golf med for på egen hånd at kunne tage på oplevelses- eller overlevelsestur på de nordatlantiske øer.

To døgn til Island

Fra det øjeblik vi kommer om bord, sænker roen sig. Det er som om, at alting bliver sat ned i tempo - måske fordi færgeturen tager godt 30 timer til Færøerne og omkring to døgn hele vejen til Island. Hver vej. Nogle går op på dækket og nyder solen i ansigtet og vinden i håret. Andre finder en god bog frem og sætter sig i Skybaren på dækket. Der er også nogle, der går på café og tager et spil kort. Senere er der film i biografen. Eller man kan tage i fitness- og wellnesscenter nede på dæk 1. Man kan også sætte sig ned og lytte til en storyteller, nyde lokale dansere eller vente på, at en flok musikere spiller op til fest i baren. Passagererne om bord er vidt forskellige. Fra opdagelsesrejsende på jagt efter vulkaner og gletsjere til forretningsfolk, der ikke kan lide at flyve, familier med børn eller rygsækrejsende på vej på opdagelse i vikingernes fodspor på tværs af Atlanten. Der er især mange danskere, færinger, tyskere, hollændere og franskmænd om bord. Stemningen er international. Vi er fire i vores lille selskab og har fået to kahytter. Den ene er en normal kahyt, som hvis man rejser til Norge eller Storbritannien, med to køjesenge og et lille bord. Den anden er en super lækker kahyt med dobbeltseng, tv og et lille sofahjørne. Med to døgns rejse hver vej er pengene til den store kahyt givet godt ud. Det vil være synd ikke at tage imod nogle af de mange tilbud, som færgen Norröna ellers har. Ikke mindst inden for det kulinariske: Maden i restauranten skal opleves. En kok står hver aften og skærer kødet ud i lækre stykker. Lam, okse eller svin. Det meste i buffeten er imidlertid fisk. Vi er jo på havet. Her er f.eks. laks i alle varianter, sild, indbagte rejer, hellefisk og alt muligt andet godt fra havet. Og så er der ostene. For slet ikke at nævne kagebordet. Det er næppe det rette sted at indlede en slankekur. Der er også et glimrende cafeteria, hvor både kvalitet og pris er i orden, og en lille, hyggelig frokostrestaurant, der serverer a la carte om aftenen. Og så er der naturligvis en taxfree shop om bord med et pænt udvalg inden for både drikkevarer og lidt godt til ganen. Men vi skal på det kraftigste advare mod de lokale islandske chokolade-lakridser, Djúpur. De er ekstremt vanedannende - og er på ingen måde forenelige med hverken slankekur eller sund kost. Til gengæld må det være en fejl, at baren oppe på dækket er en rygerbar, hvor alle er nødt til at gå igennem tobakstågerne. Selv om baren ligger delvist ude i det fri, er det irriterende, at man pludselig er nødt til at være i stue med storrygere. Man kunne let og elegant have placeret rygerbaren i et hjørne, hvor den ikke generede andre.

Gasblus i natten

Første nat om bord er en speciel oplevelse. Pludselig dukker et stærkt lys op ude i horisonten. Så et til. Og endnu et. Det viser sig at være olie- og gasplatforme i havet nord for Skotland. Et spektakulært syn. Efter 33 timer på havet glider Norröna elegant ind i havnen i Tórshavn og lægger til kaj nogle få meter fra lagmandens smukke kontorbygning i hjertet af Færøernes hovedstad. Hvis man ikke skal i land, er der på nogle afgange tid til en udflugt på øerne her midt i Atlanten. Andre gange forlader skibet Færøerne efter kort tid. Så må man nøjes med at nyde synet udefra, mens skibet krydser ud og ind mellem fjeldene med udsigt til masser af fugle, fiskerbåde og måske en hval eller to. Når skibet er fremme i Island, er havnen i Seydisfjordur et fantastisk udgangspunkt for enten en mindre udflugt til f.eks. forhistoriske Myvatn eller besøg på en vaskeægte vulkan. På nogle afgange lægger færgen til kaj i halvandet døgn i Seydisfjordur. Men risikerer man ikke at blive søsyg på sådan en lang sejltur? Jo, den risiko er der altid, når man er ude på havet. Men dels er Norröna et moderne passagerskib med alt inden for stabilisatorer og andet, der gør, at passagererne ofte slet ikke vil mærke, at de er ude på havet. Dels kan man vælge at tage en søsygepille eller forsøge sig med særlige søsygearmbånd, såkaldte Sea-Bands. Ifølge skibets kaptajn er det otte år gamle, 166 meter lange og 30 meter brede Norröna specialbygget til at kunne klare temmelig meget vildt vejr. En vind på godt 20 meter i sekundet er absolut ikke noget problem. I princippet kan skibet klare al slags vejr, og først når vinden kommer op omkring 24-25 meter i sekundet, begynder det at give problemer. Netop på grund af vejret bliver sejlplanen enkelte gange ændret en smule, så man kan undgå det værste uvejr.

Ingen larm fra mobilen

På vejen tilbage fra Færøerne mod Danmark er det især de færøske børnefamilier, der har indtaget færgen. Der er børn overalt - ikke mindst i legerummet, hvor der både er klatreborg, rutsjebane og meget andet sjov. Mange af børnene er malet i hovederne. Støjniveauet er højt. Det samme er stemningen. Der er også mange færinger, der studerer i Danmark, som vælger færgen frem for flyet på turen frem og tilbage mellem Færøerne og Danmark. Inde i cafeen er lille Frida på fire år i gang med at undersøge udvalget af gode sager. Hun er sammen med sin familie på seks på vej på ferie i Danmark. Hendes bedstemor er ikke så vild med at flyve, og da hendes bedstefar er gammel sømand, er valget af færgen oplagt. Samtidig nyder familien i fulde drag, at mobiltelefonerne for en gangs skyld er helt stille. I rigtig mange timer. Sidste morgen om bord sker der noget overraskende. Vi sidder og spiser i restauranten, da der pludselig opstår liv og glade dage udenfor. Et lille bitte øsamfund glider forbi. Små, hyggelige øer med huse, mennesker, traktorer og små færger. Det er Shetlandsøerne, som vi krydser ind midt imellem. Nogle timer senere er vi tilbage i Hirtshals.

LÆS OGSÅ: Har du en kniv?

LÆS OGSÅ: Selvfølgelig spiser de heste i Island