Romantik ved Tauberfloden

Himlen er ved at skifte farve fra blå til orange, og fuglene går i gang med at synge solen ned, da turister fra hele verden stimler sammen foran rådhuset i Rothenburg.

En skikkelse i mørk kappe og trekantet hat dukker op. I den ene hånd har han en hellebard og i den anden en lampe med et levende lys. Vi skal se den gamle by med nattevægteren.

»I vil lære en masse om byens historie, men ved I hvad? I behøver slet ikke at huske alle detaljerne. Ved I hvorfor?« spørger han med et lumsk smil. Det ved vi ikke.

»I kan få turen på dvd til blot 15 euro!« siger nattevægteren og hiver filmen frem fra sin kappe til stor morskab for os alle.

Europas vejkryds

Rothenburg var engang en af Europas rigeste byer, fordi den lå, hvor Europas handelsruter krydsede hinanden. I dag fører den tyske autobahn uden om byen. Her suser mange turister fra Nordeuropa forbi på vejen til sydlige himmelstrøg, men de burde gøre holdt i Rothenburg.

For campister er pladsen Tauber Romantik nemlig et godt valg. Den ligger i en lille landsby to kilometer uden for Rothenburg, men der er både cykel- og vandresti ind til byen. Pladsen selv er hverken den største, den fineste eller den vildeste, men til gengæld er den en af de hyggeligste, denne rejsende har boet på.

Tauber Romantik er anlagt i forlængelse af et gasthaus, og man føler sig da også mest som gæst hos den meget venlige - og trinde - krofatter. Fra pladsen kan man se den lille bys kirketårn, og man hører ikke meget andet end klokkerne, kurren fra de mange dueslag og gæssenes hidsige skræppen, når nogen kommer for tæt på deres domæne nede ved floden.

Stakkels bagere

Tusmørket har efterhånden sænket sig, da vi sammen med nattevægteren kommer ud på den anden side af den intakte bymur. På vejen fortæller han om stort og småt. Foran et af byens gamle klostre stopper nattevægteren. ”Kriminalmuseum” står der på muren, selv om udstillingen i virkeligheden handler om alskens torturinstrumenter. Udenfor står et bur, der kan hæves og sænkes.

»Det blev brugt til at straffe bagere, der snød på vægten. De blev sænket ned i brønden på torvet, til de var ved at drukne. De fleste indbyggere i byen morede sig meget over det - undtagen bagerne!« fortæller vægteren tørt.

Den slags underholdning er der heldigvis ikke noget af på Tauber Romantik. Det er snarere fraværet af vandland, minidisko og wellnesscenter, der gør pladsen attraktiv - ikke mindst på vej hjem fra sydens store campingpladser. Det er den dejlige natur, den lille by og de grønne bakker med får, geder og køer, der betyder noget - og så fornemmelsen af at have fået lov til at slå sig ned i krofatters baghave. Man behøver ikke meget andet end en liggestol og en god bog for at føle sig godt tilpas.

En solstrålehistorie

Der er nu blevet helt mørkt i Rothenburgs gamle gader. Uret på torvet slår ni, og vores gåtur er ved at være færdig, men vægteren har en enkelt historie mere. For var det ikke for en helt speciel solstrålehistorie, ville der ikke være meget at se i middelalderbyen. I Anden Verdenskrigs sidste dage ankom en tysk general med sine mænd til Rothenburg. Han svor at forsvare byen til sidste mand, selv om slaget var tabt på forhånd. Amerikanerne besluttede at bombe byen, men da den amerikanske viceudenrigsminister hørte om det, greb han ind. Hans mor havde før krigen besøgt byen og købt et maleri derfra, som ministeren havde set på mange gange, og han tilbød byen at undgå bombardementer, hvis den overgav sig.

Tilbuddet faldt sammen med, at den tyske general var ude af byen. En underordnet besluttede - med livet som indsats - at kapitulere, og dermed blev byen reddet, fortæller vægteren. Og med ét bliver vi endnu mere glade for, at vi valgte at stoppe i Rothenburg.

LÆS OGSÅ: Camping ved Weser