Ferier uden børn er lykken
Flere og flere danskere foretrækker at rejse til hoteller, som er børnefri.
Grædende og utålmodige børn på ferien er tydeligvis ikke populære hos mange danskere. Faktisk mærker rejseselskabet Spies en stigende interesse blandt danskere for feriedestinationer, der er helt børnefri. Selskabet har netop åbnet sit fjerde Sunprime-hotel på Phuket i Thailand, hvor der kun er adgang for personer over 12 år.
”Salget til Sunprime er fordoblet i forhold til samme tid sidst år,” siger Carlos Cebrian, der udvælger hoteller til Spies, ifølge tgt.dk.
Designer ferier til par
Hos Star Tour kan man også mærke, at det er populært at rejse uden børn til destinationer uden børn. 65 pct. af selskabets kunder er par uden børn, mens børnefamilierne kun udgør 35 pct.
Derfor udvikler og designer Star Tour særligt produkter til kærestepar og andre grupper, der ønsker at være fri for barnegråd på ferien.
”Efter min mening har vi i hele rejsebranchen glemt parrene en smule, selvom de faktisk udgør en massiv del af vores kunder.
LÆS OGSÅ: Ferie for livsnydere