Safari for sanserne

Roserne snor sig dekorativt op ad de hvidkalkede mure og giver Morten Korch-hjerter hjemve. Stednavnenes mange konsonanter får hollandske tunger til at slå smut og binder knuder på de fleste danske, mens genialiteterne i de små glas på stilk smager af fransk storhed.

Jeg befinder mig i Sydafrika - en international mundfuld, der smager af det bedste fra det europæiske verdenshjørne som følge af kolonitidens kulturfusioner.

I 1655 tog hollænderne de første spadestik til drueplantagerne, som i dag fylder mange vinglas verden over, men succesen kom først rigtigt, da franskmændene blandede sig 30 år senere. Dem sender jeg en kærlig og takkende tanke, mens jeg smager mig igennem verdens længste vinrute.

Velskænket landliv

Route 62 strækker sig i landets sydlige område, Eastern og Western Cape, og er en samling af mange små vinruter. Ifølge sydafrikanerne er Route 62 den længste af sin slags i verden, og der er sikkert noget om snakken.

Man skal i hvert fald dedikere temmelig meget tid til druerne, hvis man vil nå dem alle. Men et uddrag kan også gøre det, og med hotelbase i Cape Town er dagture ud i vinlandet med bus eller i lejet bil oplagte. Man kan snildt nå flere vingårde på én dag.

Constantia ligger tættest på byen, lige bag Taffelbjerget, og er samtidig den ældste gård. Her lagde den hollandske guvenør Simon van der Stel i 1685 grunddruerne til meget af den vin, som verden i dag drikker, hvoraf shirazen er blandt favoritterne.

Franschoek, (det franske hjørne på afrikaans) er et andet område, som man bestemt heller ikke bør snyde sig selv for. Her ligger de gastronomiske vidundere side om side, råvarerne er i top, og medaljekokkene står klar til at servere oplevelser og kunst forklædt som delikate og velanrettede menuer - og til priser, der er til at have med at gøre. Det kan godt betale sig at samle appetit hjemmefra. Kræver madbranderten alligevel en overnatning, er restauranternes supplerende gæstehuse fornemme alternativer til Cape Towns hoteller.

Eksklusiv sæludsigt

Frister legendariske storhedssteder med aristokratiske atmosfærestrejf er Table Bay Hotel centralt placeret ved den nyrestaurerede og eftertragtede Waterfront i Cape Town. Hotellet er blot 12 år gammelt, men den victorianske stil signalerer noget mangedobbelt. Store gulv til loft-vinduer giver dig udsigt over havnen med de boltrende sæler og Taffelbjerget i baggrunden, og i modsat retning ligger Robben Island i Atlanterhavsbugten. Meget apropos, så var det Nelson Mandela, der indviede hotellet i 1997. Men det er restauranten Atlantic, som du skal besøge hotellet for. Kokkenes gastronomi er som gudehilsner på din tallerken. Fra kammuslinger til savannens nyskudte skabninger - alt er veltilberedt og anrettet med kunstnerisk kreativitet. Portionerne er afstemt, så småtspisende også kan boltre sig i flere af menukortets kolonner, og priserne når slet ikke op på et tilsvarende niveau i Danmark, bare rolig.

Og når man lander igen fra det gastronomiske himmerige, er en slentretur på Molen oplagt at gå middagen af med. Se sælerne plaske på tæt hold, snup en night cap på én af Waterfronts talrige caféer og jazzklubber eller bevæg dig videre op i byen …

Det er her, det sker

Hvis klimaet tillod sne i Cape Town, ville den falde i Long Street!

Spændende butikker, interessante bygninger og et alternativt udbud af restauranter, barer og hoteller gør gaden og det omkringliggende område legendarisk og fantasifuldt.

Besøg Hotel Grand Daddy, hvor de kan prale med én af byens laveste rooftop-barer, men tag ikke fejl: Hvad hotellet ikke kan i højden, kan det i kreativiteten. Tagterrassebaren er indrettet som tema-caravaner med alt fra Guldlok og hendes tre tro følgesvende til en Beatles-blok.

Konceptet er lige så skørt, som det lyder, og et bevis på, at Cape Town er en moderne trendsætter. Og mens New York har Meat Packing District, og København praler med Kødbyen, hedder Cape Towns tilsvarende sted Prestwich Str. i Green Point. Som sine førnævnte søskende har området forvandlet sig fra nedlagt industri til et trendy kvarter med hippe restauranter, barer og butikker. Restaurant Beluga er bestemt sin anbefaling værd og byder, som navnet afslører, på den ægte vare.

Er man ikke vild med de sorte rogn, er det stadig et formidabelt spisested. Bestil eventuelt bord på den øverste glasetage, der også fungerer som vinloft, nyd udsigten over restauranten og den livlige bar og bered dig på ganegodter i flæng: råmarinerede og gratinerede østers, springbukcarpaccio samt wasabi- og sesammarineret tunbøf, der akkurat har kysset en rygende pande. Det er blot få af menuens mange endorfinudløsende forslag. Resten kan man svimle sig igennem i menukortet, der er kreeret som en kilotung bog, hvori de fleste af opskrifterne også afsløres. Genialt og originalt i én og samme mundfuld.

Forstadsfisk

På Restaurant Codfather serveres der også genialiteter. Den hyggelige fiskerestaurant ligger i Camps Bay, der er for Cape Town, hvad Hellerup og de nærliggende kystbyer er for København. Restauranten er yderst populær blandt de lokale capetonians, og møder du op uden bordreservation, ender din aften med garanti i en sulten blindgyde.

Codfather er stemningsfuld, livlig og beriget med en akustik, der lægger mere op til latterudbrud end dybe konversationer. Til gengæld er romantikken urokkelig, for du sidder med udsigt til solnedgangen over bugten.

Du sammensætter selv din menu ud fra kølemontrens overdådige udvalg og betaler efter vægt - tallerknens, altså. Det er bestemt anbefalelsesværdigt at lade tjenerne råde og guide i forhold til smag og mængde - også når det gælder vinene. De er selvfølgelig lige så lokale som fiskene og de fortællinger, serveringen krydres med. Og får man smag for druerne, venter verdens længste Morten Korch-idyl jo heldigvis lige rundt om Taffelbjergets hjørne.

LÆS OGSÅ: Action i Cape Town