Fortsæt til indhold
Rejser

Google-kort afslører turister

Et Google-kort kan vise, hvilke områder i verden der er mest turistede.

Der findes efterhånden flere typer Google-kort med forskellige funktioner, og nu er endnu et kommet til verden.

Google-kortet kan nemlig vise, hvor i verden der opholder sig flest turister. De gule områder indikerer, at der er mange turister, mens de røde områder viser en ’medium turistaktivitet’. I de blå områder er der kun få turister, mens de grå områder ikke er målt endnu.

Gule områder i Europa

Kortet er produceret af programmørvirksomheden Bluemoon Interactive, og informationen har de fra hjemmesiden Panoramio, hvor folk uploader billeder fra forskellige steder i verden.

Ser man på det interaktive kort, er der mange gule områder i Danmark og hele Europa. Det ser derimod mere sløjt ud i de andre verdensdele.

Se kortet her

LÆS OGSÅ: Nordkorea vil have flere turister