Drikkepenge: Så meget giver man
I nogle lande er drikkepenge en vigtig del af indtægten, og alt fra stuepiger til frisører forventer, at man efterlader lidt ekstra.
Hvordan er det nu lige, det er med de drikkepenge? Forventer den franske tjener, at man efterlader lidt på bordet? Og hvad med den spanske chauffør og den amerikanske frisør?
Få overblikket her:
Italien
De fleste italienere giver stort set aldrig drikkepenge. Alligevel er det høfligt at runde op, hvis betjeningen er tilfredsstillende.
Nogle restauranter – kun de “dyre”, som mest lever af turister – lægger 10-15 pct. betjening på regningen.
I storbyer som Rom er drikkepenge dog en vigtig del af mange menneskers indtægt, og på restauranter det god tone at runde op, selv om betjeningen altid er inkluderet på regningen.
På mindre restauranter dukker ofte musikanter op, som spiller og går rundt med hatten. Her er to euro per bord passende. På barer er reglen den, at tager man sin drink ved bardisken og betaler ved kassen, lægges samtidig 20-50 cent til bartenderen. Serveres der på fortovsrestaurant uden for baren, rundes beløbet op.
Frankrig
I de senere år er franskmændene i stor stil holdt op med at give drikkepenge, som altid er inkluderet i regningen. Men personalet bliver selvfølgelig glad, hvis man påskønner en ekstra indsats og runder regningen op. Betaler man med kort, betales beløbet, og drikkepenge lægges på bordet. Omkring 5-10 euro og mere, hvis den rigtig har været trykket af. I taxaen er det også normalt at runde op.
I Paris er det god tone at lægge drikkepenge, hvis både mad og service har været i orden. Ikke som procentdel af beløbet, men et par euro eller op til 10-15 euro, hvis man er flere, er passende. Man skal dog heller ikke give mere end det − det vil blive betragtet som pral.
Spanien
Skatten (IVA) på 7 pct. er ikke altid inkluderet i den pris, der opgives. Det fremgår som regel af menukortet. Drikkepenge (propina) er ikke en nødvendighed, men på de lidt pænere restauranter er det passende at anerkende en god betjening ved at runde op med op til 5-10 pct. af beløbet på regningen.
Kroatien
Er man tilfreds med betjeningen på restauranten, er det normalt at lægge 5-10 pct. oven i prisen, men det er ikke en uskreven regel, der altid overholdes.
På bar og café er det velset at runde op, men der bliver ikke rullet med øjne, hvis man vælger at lægge lige penge for sin øl eller kaffe. Også i taxien er der et afslappet forhold til drikkepenge.
Grækenland
På græske restauranter er drikkepenge inkluderet i prisen, men det er altid velset at efterlade nogle mønter på bordet til tjeneren, hvis man har været tilfreds.
I taxaen forventes der normalt ikke drikkepenge, men det er almindeligt at runde op.
Tyskland
På restauranter kan man runde op til nærmeste hele beløb, men giv serveringen penge direkte. Det er ikke kutyme at efterlade drikkepenge på bordet.
Også taxichaufføren er det almindeligt at give drikkepenge – op til 10 pct. af prisen.
På hotellet kan man give drageren (Kofferkuli) en euro pr. kuffert og stuepigen en-to euro pr. dag. På slotte og museer får rundviseren tit en-to euro.
På mange offentlige toiletter forventes betaling for brug; 0,5 euro er passende, hvis andet ikke er opgivet.
I Berlin er 10-15 pct. i drikkepenge normalt på de fleste restauranter og caféer, men også til taxichauffører og hotelpersonale er det velset at runde op.
England
På mange restauranter i England er service charge inkluderet i den samlede regning. Hvis det ikke er tilfældet, så anses 10-15 pct. for at være passende.
Dårlig service bør naturligvis ikke belønnes med drikkepenge, og henter man selv sine drikkevarer ved baren, er det ikke nødvendigt at give ekstra. Køber man øl direkte fra selve baren i en pub, giver man normalt ikke drikkepenge. Det sker kun, hvis tjeneren ulejliger sig hen til ens bord med drikkevarerne.
Der er i reglen 10-15 pct. til chaufføren i såvel taxi som minicab i London.
USA
I USA er arbejdsmarkedet og skattesystemet meget forskelligt fra det danske. At forlade en restaurant uden at betale drikkepenge ville svare til, hvis man i Danmark trak noget af tjenerens løn fra regningen, før man betalte.
Mindstelønnen i New York er 7,25 USD i timen. Men på restauranter, hvor tjenerne formodes at få drikkepenge, kan timelønnen være helt ned til 2,15 USD. Skattesystemet er også indrettet efter drikkepengene. Uanset hvor meget tjenerne faktisk har fået oveni, bliver de beskattet, som om de havde fået 8 pct. i drikkepenge af alt, hvad de har solgt. De bliver altså beskattet af de drikkepenge, du måske ikke har givet.
Det er normen at give mindst 15-20 pct. af restaurantregningen – inklusive drikkevarer, men før der er trukket skat (som i New York City er 8,375 pct.). Også taxachauffører, frisører, bude, turguider, turistchauffører og stuepiger forventer drikkepenge.
Japan
Man bruger ikke drikkepenge i Japan. I servicesektoren er der som regel indregnet 10-15 pct. for betjening i regningen.
Japanerne er imidlertid utroligt hjælpsomme, og der kan være tilfælde, hvor det er passende at vise sin taknemmelighed: Man kan have modtaget hjælp i form af oplysninger og service, ud over hvad der kan forventes, f.eks. på et mindre hotel eller ryokan. Her kan man ved afskeden diskret overrække en lille gave (helst ikke penge) eller sende et kort fra næste destination.
Østrig
Man giver ca. 10 pct., når man spiser, drikker, kører i taxa, lægger tøj i garderoben, er ved frisøren eller bor på hotel (læg penge på værelset). Ofte gives drikkepenge ved at man runder op. Hvis beløbet på en restaurant f.eks. er på 8,70 euro, betaler man 10 euro.
Tryk pengene i hånden på vedkommende.