Fly drevet af el skal revolutionere flytrafikken på korte ruter
Zunum Aero har annonceret, at de vil udvikle et eldrevet hybridfly, som skal flyve korte ruter om fire år.
Boeing og JetBlue har investeret et ukendt beløb i start-up-firmaet Zunum Aero, som vil revolutionere flytrafikken på de korte ruter. Det skriver Business Insider.
Zunum Aero vil bygge et fly til regionale flyvninger, som har plads til mellem 10 og 50 passagerer med en flyverækkevide på ca. 1600 km. Ifølge firmaets CEO, Ashish Kumar, vil den nye generation af passagerfly blive drevet af et nyt fremdriftssystem. Drivkraften skal primært komme fra el, men en diesel turbine skal muliggøre ekstra batterilevetid.
Det nye elhybridfly er designet således, at man kan erstatte batterierne på de nye fly i takt med at batteriteknologien udvikler sig, og dermed gøre dem fremtidssikre. De nye fly forventes, at udlede 80 pct. mindre CO2 og 75 pct. mindre støj.
Ifølge USA Today fravælger 95.4 pct. af amerikanere flyruter under 800 km fordi, man bruger for meget tid på check-in og kørsel til og fra lufthaven i forhold til den faktiske flytid.
På trods af Zunum Aeros nye elhybridfly vil flyve langsommere end traditionelle fly, regner selskabet med at kunne nedbringe både rejsetiden og billetprisen betydeligt.
2.335 km i timen: Nu kommer afløseren for Concorden
2.335 km i timen: Nu kommer afløseren for Concorden
Det skal bl.a. ske ved, at de små eldrevne fly skal operere fra små lufthavne, hvor passagererne hurtigt kan stige af og på. Det er heller ikke meningen, at der skal indcheckes bagage, da kabinerne er designet til, at man tager sin bagage med ind i kabinen.
Se den første tur i luften for den nye Dreamliner
Se den første tur i luften for den nye Dreamliner
Ifølge Ashish Kumar skal der heller ikke være sikkerhedstjek, når folk går om bor på de nye fly. På den måde håber Zunum Aeros, at de eldrevne fly kan fungere lidt som busser og tog.
Er du bange for at flyve, kan du med fordel se nedenstående video til ende.