Det rigtige Australien venter uden for Sydney

Der er masser af muligheder for oplevelser i den mindre turistede del af New South Wales.

Artiklens øverste billede
Foto: Anna Riisgaard Nielsen

Når du har set Operahuset, Harbour Bridge, powershoppet og besøgt alle Sydneys parker, er det tid til at udforske mulighederne uden for storbyen. Faktisk skal du ikke ret langt uden for Sydney for at se et helt andet Australien. Du kan altså sagtens have base i Sydney og udforske en anderledes og mindre turistet del af New South Wales.

Vinsmagning i landlig idyl

Et par timer nord for Sydney finder du regionen Hunter Valley. Her får du landlig idyl for alle pengene med små veje, der snor sig op ad grønne bjergsider. Selv om Hunter Valley er et smukt område, er den idylliske setting ikke den eneste grund til at tage dertil. Regionen er nemlig også hjemsted for nogle af de ældste og største australske vinproducenter. I området finder du ikke mindre end 150 vingårde, som alle holder åbent for vinsmagning. Undersøg på forhånd, hvilke vingårde du vil besøge – og husk at aftale, hvem der kører hjem, for der spares ikke på de våde varer. Ønsker ingen af jer at være hæmmet af at skulle køre bil, kører der shuttlebusser i området, og flere firmaer arrangerer busture rundt i området.

Foto: Anna Riisgaard Nielsen

På vingårdene findes den australske afslappethed, og det forventes ikke, at du hverken ved noget om vin, eller at du køber noget, inden du går. Så hvad enten du er vinentusiast eller helt grøn, er der noget for enhver smag i Hunter Valley, der også byder på producenter af øl, chokolade, ost og oliven – så der er også smagsprøver til chaufføren.

Det er selvsagt lidt af en vingårdsjungle at finde rundt i Hunter Valley. Audrey Wilkinson Vineyard og Pepper Tree Wines er begge et besøg værd.

Mød Australiens unikke dyreliv

Kun en time nord for Sydney finder du Australian Reptile Park. Parken minder meget om en dansk zoologisk have, men i stedet for at klappe geder og tamme kaniner kan du klappe kænguruer, der går frit rundt i parken.

Australian Reptile Park er ikke så stor og har færre forskellige dyr end Taronga Zoo, der ligger tættere på Sydney.

Til gengæld har Australian Reptile Park også færre besøgende, og der er god plads ved de show, der bliver holdt i parken. Blandt andet kan du se fodring af de tasmanske djævle.

Foto: Anna Riisgaard Nielsen

En voksenbillet koster 35 dollar (242 kroner), mens en børnebillet fås til 19 dollar (131 kroner). Alternativt kan man købe et familiepas for to voksne og to børn til 95 dollar (658 kroner).

Parken ligger på Pacific Highway, Somersby, NSW 2250.

Har du ikke lejet en bil, kan du tage toget til Gosford Train Station og en taxa videre derfra.

På strandhop ved Palm Beach

Fantasea Palm Beach Ferries sejler fra Ettalong til Palm Beach via Wagstaffe. Kør til Ettalong eller Wagstaffe, som ligger cirka halvanden times kørsel fra Sydney.

Tag derfra færgen mod Palm Beach. Turen tager ikke mere end en halv time, men det er en rigtig flot tur, der fører dig forbi hvide, øde strande og den ubeboede, frodige Lion Island. Er det en varm dag, er det rart at komme på båden og få vind i håret. Det er også muligt at sidde indendørs i aircondition. En returbillet koster 23 dollar (159 kroner), og færgerne sejler mellem klokken 5.50 og 17 på hverdage og starter lidt senere i weekenden.

Foto: Anna Riisgaard Nielsen

Når du ankommer med færgen til Palm Beach, kan du følge vejen mod venstre. Gå op ad bakken og ned igen. Gå herfra til venstre mod vandet. Her vil du finde en næsten øde bountystrand. Fortsætter du hen ad stranden, kommer du til restauranten Boathouse. En halvdyr restaurant med virkelig god mad og perfekt beliggenhed.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.