Redaktørens liste: Pitstop mellem høje fjelde og dybe kløfter

Redaktøren udvælger hver uge et antal aktuelle historier og nyheder fra rejsebranchen.

Artiklens øverste billede
Platformen er støbt på bjergkanten i 700 meters højde, og herfra har man frit udsyn til de norske fjeldlandskab. Foto: Jiri Havran
Maria Meiner Christensen, redaktør, Rejser.

Udsigtspunktet er en del af et større projekt – ”nationale turistveje” – som skal gøre køreturen gennem Norge til mere end bare kedelig transporttid. Der er i alt planlagt 18 forskellige turistveje, der med enestående udsigtspunkter og bekvemme rastepladser skal gøre køreturen til en oplevelse i sig selv. De nationale turistveje er fordelt over hele landet – Utsikten ligger omkring 400 kilometer nordvest for Oslo og er tegnet af det norske arkitektfirma Code.

Udsigtspunktet har været mange år undervejs, for da der hverken er elektricitet eller internet i området, har processen krævet en del koordinering og planlægning. Desuden har det barske vejr i fjeldene sat byggeriet på pause i flere måneder ad gangen. Resten af turistvejene forventes løbende at blive færdig frem mod 2023.

Sejlerliv: En ny onlinekalender guider til sommerevents

Foto: Denmarkmediacenter.com

Savner du inspiration til, hvad din sommerferie skal bruges på? Så er det heldigt, at en ny onlinekalender fyldt med inspiration og idéer til aktiviteter har set dagens lys.

Kalenderen – Havneguide.dk – gør det nemt for sejlere og øvrige interesserede at finde frem til de events, der foregår ved havne over hele landet – lige fra havnefester, krabbefiskeri og snorkelture.

De mange tusinde events i kalenderen begrænser sig dog ikke kun til havneområder, men indeholder også byvandringer, koncerter og markeder, der foregår i overkommelig afstand fra byernes havne.

Kalenderen giver mulighed for at søge på begivenheder efter område og dato samt at sortere begivenhederne ud fra interesserer såsom musik, natur, børn eller maritime events. Sejlere, der lægger til i havnen, kan som en lille ekstra service nemt orientere sig om, hvor langt der er fra havnen til begivenheden.

Havnekalenderen er blevet til gennem et samarbejde mellem Foreningen af Lystbådehavne I Danmark, VisitDenmark og Kultunaut.

Du finder kalenderen på: www.kalender.havneguide.dk

Nordisk skaterby: Malmø tiltrækker verdens-klasseskatere til VM-finale

Foto: Malmø Stad

Der bliver skruet op for de halsbrækkende skatertricks, når svenske Malmø for første gang skal være værtsby for finalen under VM i park-skateboard.

Deltagerne i finalen, der finder sted 20. august, tæller de 20 bedste herreskatere i verden og de 10 bedste kvinder. At kvinderne – som noget helt nyt – har fået deres egen konkurrence, var en af grundene til, at det var Malmø, der fik tildelt værtsrollen. Verdensmesterskaberne i park-skateboard begynder dog allerede den 17. august, hvor alle, der har lyst, kan prøve kræfter med skateboard-disciplinen.

På samme tid foregår den årlige Malmøfestival, hvor musik og teater er på programmet – så der bliver rock og rul og noget for enhver smag den weekend.

Malmø er i forvejen kendt for sit skatermiljø og har en lang række skaterparker rundt om i byen – der er endda et gymnasium med skate på skoleskemaet.

Inden VM løber af stablen, vil en helt ny skaterpark i topklasse stå klar til at huse en del af konkurrencerne – og dermed rykker Malmø endnu et nøk op ad ranglisten blandt verdens skaterbyer.

Det er byen Malmø, skomærket Vans, Bryggeriet og Dreamland Skateparks, der er gået sammen om at skabe den nye skaterpark.

Sparsommelighed: Danskerne bruger færrest penge i sommerferien

Det danske sommervejr har indtil videre ikke været noget at råbe hurra for. Så der er rift om flybilletterne mod varmere himmelstrøg. Men selv om danskerne bruger mange penge på at rejse væk om sommeren, ødsler vi langtfra pengene væk – i hvert fald ikke sammenlignet med folkefærd fra de øvrige europæiske lande.

For danskerne bruger kun 29 pct. af deres disponible husstandsindkomst om sommeren. Dermed er danskerne det mest nærige – eller sparsommelige, om man vil – folkefærd, når det kommer til at spendere penge på rejser, tøj, mad og underholdning i sommerferien.

Til sammenligning bruger tyskerne hele 71 pct. af den disponible husstandsindkomst og er dermed det folkefærd i Europa, der bruger flest penge om sommeren. Det viser en ny undersøgelse fra Ferratum, der har spurgt over 17.000 europæere i 19 lande om deres sommerferieøkonomi. Tyskerne er stærkt forfulgt af bulgarerne og franskmændene, der bruger henholdsvis 65 og 60 pct. af deres disponible husstandsindkomst i ferietiden.

Selv om danskernes forbrug er det laveste blandt de 19 europæiske lande i undersøgelsen, er vores forbrug faktisk steget siden sidste år. Dengang svarede danskerne, at de brugte 26,5 pct. af deres månedlige husstandsindkomst, når det blev ferietid.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.