Pas på kreditkort-fælde, når du lejer feriebil

Sommerferien kan begynde rigtig kedeligt for danske turister, der har reserveret en udlejningsbil hos Goldcar via en bookingagent.

Artiklens øverste billede
Problematikken omkring flere forskellige aktører i bookingprocessen er velkendt i særligt biludlejningsindustrien. Foto: Colourbox

Den spanske udlejningskæde, der har store markedsandele i sydeuropæiske ferieområder, afviser nemlig danskernes foretrukne betalingskort, Visa/dankortet, som et gyldigt kreditkort.

- Det er ikke alle Goldcar-afdelinger, der skaber problemer. Men visse steder i Italien og det sydlige Spanien håndhæver de lokale regler, hvor der står, at de ikke tager imod Visa/dankortet. Vi er desværre ikke lykkedes med at råbe dem op og forklare, at det er en unormal praksis for biludlejningsindustrien, fortæller Lars Arent, chef for det danske Forbruger Europa-kontor.

Sidste år fik kontoret, der er finansieret af Forbrugerstyrelsen og EU-Kommissionen, 18 henvendelser fra danske kunder, der følte sig dårligt behandlet af Goldcar.

Ofte er der sket det, at kunden er mødt op hos udlejningskæden med bookingreference, Visa/dankort og forventningen om, at det kun drejer sig om at få udleveret bilnøgler.

Men i stedet for at kunne køre af sted i udlejningsbilen bliver kunden mødt med et krav om tilkøb af en dyr forsikring eller med kravet om et stort kontant depositum for bilen, fordi Goldcar ikke anerkender Visa/dankortet som et kreditkort, hvor der kan låses et depositum.

- Nogle gange ser vi også, at det går op i en spids. Så vælger kunden at forlade stedet og leje en bil et andet sted. Det bliver opfattet af Goldcar på den måde, at kunden ikke har levet op til sin del af aftalen. Dermed er pengene tabt. Og vi har som klagemyndighed haft vanskeligt ved at få pengene igen. Det bliver simpelthen afvist, siger Lars Arent.

Hos Goldcar bliver det bekræftet, at det danske Visa/dankort volder problemer modsat kreditkort som MasterCard, Eurocard og American Express.

Men ifølge Martina Matteoni fra Goldcars kontaktcenter skyldes problemet ikke særlige regler hos visse af biludlejningskædens kontorer.

Danske kunder kommer i problemer, når de booker deres bil via en bookingagent, der ikke kender Goldcars regler.

- Problemet opstår, fordi bookingagenten forsømmer at forklare kunden, at Goldcar ikke anser kunden for forsikret, hvis betalingen sker med Visa/dankort. Det betyder, at man vil blive mødt med et krav om enten at tilkøbe en forsikring eller efterlade et depositum. Vores råd er at droppe agenten og i stedet booke bilen direkte via vores hjemmeside, siger hun.

Problematikken omkring flere forskellige aktører i bookingprocessen er velkendt i særligt biludlejningsindustrien, siger Lars Arnt fra Forbruger Europa.

Hvis man booker via en agent, er man desværre nødt til at læse vilkårene igennem.

- Det er en helt generel udfordring med billeje, at du kan have forskellige aktører, hvor den ene part måske ikke anerkender, hvad den anden har lovet. Derfor kan det føles enormt uretfærdigt, når du står nede ved skranken hos Goldcar. Men vi har faktisk ikke været i stand til at fastslå, at de ikke har ret til at gøre, som de gør, siger han.

Gode råd, når du lejer bil i udlandet:

- Medbring et kreditkort, MasterCard, Diners Club, Eurocard og lad dit Visa/dankort være supplement til kreditkortet.

- Sæt dig ind i, hvilke bilforsikringer der indgår i aftalen, og overvej, om det er nødvendigt at tegne ekstraforsikringer. Tjek for eksempel størrelsen på selvrisikoen, og om der er skader, forsikringen ikke dækker.

- Kontroller altid bilens stand - både når du får udleveret den, og når du afleverer den igen.

- Sørg for, at eventuelle skader bliver noteret i lejekontrakten, når du får udleveret bilen - ikke kun på din kopi, men også på biludlejningsselskabets original.

- Tag eventuelt billeder af bilen. Sørg for, at man kan se, hvilken dato billederne er taget.

- Få en af de ansatte i biludlejningsfirmaet til at tjekke bilen, når du afleverer den igen. Få en kopi af kontrolrapporten, hvori det fremgår, at der ikke er kommet nye skader på bilen, at kilometerantallet er ok, og at tanken er fyldt op.

Kilde: Forbruger Europa

Ritzau Fokus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.