Her er det mest bakteriefyldte sted i flyet

Det mest bakteriebefængte sted i flykabinen er centimeter væk fra passagerernes madvarer, viser ny undersøgelse.

Artiklens øverste billede
Det sammenklappelige bord på bagsiden af sædet foran er uden sammenligning det mest beskidte sted i flykabinen, viser en undersøgelse foretaget af amerikanske mikrobiologer.

Til alt held er bakterier så små, at vi ikke kan se dem. Ellers ville det formentlig skræmme de fleste fra at sætte tænderne i et måltid mad serveret på bordet i flykabinen.

Det sammenklappelige bord på bagsiden af sædet foran er nemlig uden sammenligning det mest beskidte sted i flykabinen, viser en undersøgelse foretaget af amerikanske mikrobiologer på vegne af rejsesitet Travelmath.

Ifølge de indsamlede prøver fra almindelige passagerfly havde bordene 196 pct. flere mikrober per kvadratcentimeter end en almindelig mobiltelefon.

Og det var samtidig dobbelt så mange som luftpanelet over sædet, skylleknappen på toilettet og spændet til sikkerhedsbæltet.

Det er nu hverken overraskende eller bekymrende, lyder det fra overlæge Elsebeth Tvenstrup Jensen, Central Enhed for Infektionshygiejne ved Statens Serum Institut.

”Der er på ingen måde grund til at være bange for at flyve af den årsag, at man har fundet bakterier på bordene. De er der alle steder, hvor man befinder sig. Også på klapbordet i toget, i supermarkedet og andre steder. Man kommer rigtig langt med at vaske sine hænder ind imellem,” siger hun.

Med influenza-sæsonen på vej i vinterperioden mellem uge 40 og uge 20 er er det endnu vigtigere, at flypassagerer følger det, som Elsebeth Tvenstrup Jensen kalder for hoste-etikette. Så tæt, som flypassagerer sidder, kan virus nemlig let sprede sig.

”Ved host og nys spredes virus over en afstand af omkring en meter. Eller cirka en armslængde. Men nogle infektioner, som for eksempel mæslinger, kan spredes over lidt større afstande. Derfor gælder det om at hoste eller nyse ned i albuebøjningen eller i servietten, så man ikke sender infektioner ud i kabinen,” siger hun.

Moderne passagerfly har avancerede indeklima-systemer, der tilfører op til 50 pct. ny luft via motorernes kompressorer. Luften udefra bliver blandet med luft indefra, som er blevet renset for vira gennem såkaldte Hepa-filtre.

Derfor kan man ligeså godt glemme enhver forestilling om, at infektioner svæver rundt på kryds og tværs i flykabinen, lyder det fra Elsebeth Tvenstrup Jensen.

”Infektioner kommer ikke rundt med den luft, der bliver recirkuleret i kabinen. De kommer kun rundt med luften, indtil den bliver recirkuleret,” siger hun.

Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet har bidraget til udviklingen af indeklima-teknologi i Boeings nyeste interkontinentale passagerfly 787 Dreamliner.

I november fastslog professor Arsen Melikov fra Institut for Byggeri og Anlæg på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, over for Jyllands-Posten, at flykabiners indeklima er bedre end andre offentlige transportmidler.

”Passagerfly er generelt bedre ventilerede end en fyldt bus eller et metrotog i myldretiden. Her er risikoen for at blive smittet med luftbåren virus ganske enkelt større, fordi folk står så tæt pakket,” lød det fra Arsen Melikov.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.