Bog udpeger de 10 bedste feriesteder i Europa

Artiklens øverste billede
Denne specielle feriebolig, en træhytte midt ude i naturen, ligger ved Mountain Octagon i Virginia i USA. Foto: Airbnb

App: Forevig ferieminderne med en film i app’en Magisto

Amalie Kønigsfeldt, redaktør, Rejser.

Da jeg forleden blev introduceret til app’en Magisto, fik jeg derfor blod på tanden i forhold til at skabe en ny måde at mindes mine ferier på. Kort fortalt vælger man de billeder og videoer, man gerne vil have med i filmen fra sin smartphones arkiv. Derefter kan man skrive en titel på filmen, f.eks. ”Thailand 2015”, og vælge et musiknummer fra sit eget musikbibliotek som soundtrack til den lille feriefilm. Derudover kan man vælge imellem nogle forskellige temaer for redigeringen, f.eks. ”fødselsdag” eller ”traveler”.

Når det er gjort, skal man bare trykke på ”make my movie”, og et par minutter senere har man en film, der er lige til at vise frem eller dele i en e-mail eller på de sociale medier. Man behøver altså ikke have spor forstand på filmredigering. Mon ikke dem, der ellers er blevet tvangsindlagt til at se dine hundredvis af feriebilleder, bliver mere glade for at se en kort lille film med highlights i stedet?

App’en er gratis og fås både til iPhone og Android.

Bolig: Lad den finurlige feriebolig  afgøre, hvor ferien går hen

Når jeg vælger, hvor jeg gerne vil rejse hen, plejer det være områdets attraktioner, der afgør rejsens destination. Hvor jeg skal bo henne, kommer i anden række. Men da jeg forleden surfede rundt på nettet efter ferieinspiration, fik jeg øjnene op for at rejse efter ferieboligen, frem for hvad destinationen i øvrigt har at byde på.

Foto: Airbnb

Helt konkret faldt jeg over ferieboligudlejningssiden Airbnb’s liste over udvalgte, specielle ferieboliger, og diverse rejsedrømme begyndte at tage form i mit hoved.

Særlig fascineret blev jeg af de fine træhytter midt ude i naturen som det på billedet ovenfor. Det ligger ved Mountain Octagon i Virginia i USA – et sted, jeg nok ellers aldrig havde tænkt på at rejse hen, men godt kunne finde på at vælge nu, bare for at prøve at bo midt ude i skoven i en fin træhytte med en endnu finere udsigt gennem de store panoramavinduer.

Man kan også leje ferieboliger i en hesteranch, en gammel mølle, en retrocampingvogn, i en yurt (en slags stort telt, red.), i en bus eller på en privat ø. (Sidstnævnte for helt ned til 900 kr. i døgnet på en lille ø i Canada, men så skal man heller ikke forvente stor luksus).

Mulighederne er mange, og drømmene er mindst lige så mange, så drøm dig væk eller lad dig underholde af de anderledes boliger på: www.airbnb.dk/wishlists

Ferieinspiration: Her er de 10 bedste steder i Europa ifølge Lonely Planet

De er ikke de samme gamle travere, der oftest bliver fremhævet som Europas perler, der figurerer på Lonely Planets netop offentliggjorte liste over de 10 bedste steder i Europa.

Foto: Saul Grinberg Filho

Destinationerne, der er udvalgt af Lonely Planets redaktører og forfattere med base i Europa, indeholder derimod overraskende steder, som jeg tror mange europæere end ikke har været. Derfor er der masser af ferieinspiration at hente, hvis man – som mig – endnu ikke har bestemt sig for, hvor sommerferien skal gå hen, eller hvis man allerede drømmer om efterårsferien.

Førstepladsen indtages af den lille islandske by Akureyri, der ligger på Islands nordkyst, der er meget mindre besøgt end den sydlige del af landet og hovedstaden, Reykjavik.

Andenpladsen går til den tyske by Leipzig, der siges at være ”den nye Berlin”. Dernæst kommer den portugisiske øgruppe Azorerne, der blev udråbt til verdens mest bæredygtige turistdestination sidste år. Fjerdepladsen går dog til en gammel traver, nemlig Malaga, mens femtepladsen går til Beograd i Serbien, som især er for de historieinteresserede. Dernæst kommer Piemonte i Norditalien, mens syvendepladsen indtages af Baku i Aserbajdsjan. Amsterdam tager ottendepladsen, efterfulgt af nordnorske Tromsø, der også kaldes den arktiske hovedstad. Sidst men ikke mindst har vi den portugisiske by Porto, der både byder på portvin og Unesco-arv. Se mere på: www.lonelyplanet.com

Flyrejse: Så er der uddelt priser til årets bedste flyselskaber

Foto: Karsten Østergaard

Ved dette års Skytrax World Airline Awards, der betragtes som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen, løb Qatar Airlines med titlen som årets bedste flyselskab, efterfulgt af Singapore Airlines, der indtog andenpladsen. Lavprisselskabet Norwegian modtog de to priser “Bedste lavprisselskab i Europa” og “Bedste lavprisselskab på langdistance”. I kategorien ”bedste europæiske lavprisselskab” var også easyJet og Germanwings nomineret, mens Norwegian var oppe imod JetStar og Air AsiaX i kampen om kåringen som ”bedste lavprisselskab på langdistanceruter”.

Titlen som det bedste flyselskab i Nordeuropa gik for sjette år i træk til Finnair. Samtidig blev Finnairs alliance, Oneworld Alliance, kåret til bedste flyselskabsalliance for tredje år i træk. Skytrax World Airline Awards bliver uddelt på baggrund af verdens største undersøgelse af kundetilfredshed blandt flypassagerer fra 160 lande. Over 200 flyselskaber måles på alle aspekter af flyveoplevelsen, fra check-in over sædekomfort til forplejningen om bord.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.