Genopdag den danske oldtid

Spredt over hele landet kan man få et indblik i, hvordan livet var i Danmark for flere tusinde år siden. Et indblik i, hvordan datidens danskere levede, jagede og spiste.

Overalt i landet findes der nemlig levn fra forskellige tidsaldre – fra vikingernes storhedstid, fra de første bondesamfund og fra jægere, der alle sammen levede i det, vi i dag kalder Danmark.

Ifølge Marianne Rasmussen Lindegaard, der er projektleder på Projekt Danmarks Oldtid i Landskabet, er disse historiske steder små relikter af den danske historiske arv og vidner om de mennesker og det land, der var her før os.

»I dag snakker vi meget om Danmarks geografi med Udkantsdanmark over for de store byer, men fortidsminderne fortæller os, at sådan har det ikke altid været. Eksempelvis var Vestjylland et vigtigt sted for vores forsvar dengang. Fortællingerne i landskabet giver os identitet og perspektiv på vores egen historie,« fortæller Marianne Rasmussen Lindegaard.

I dag står vi på skuldrene af en lang historie. Det Danmark, vi kender og lever i, er formet af tidligere beboere over en periode på flere tusinde år. Kulturstyrelsen har udvalgt 83 steder, der hver især er med til at fortælle netop denne historie.

Stederne er valgt ud fra devisen om, at netop disse 83 er de mest unikke repræsentanter for begivenhederne i de forskellige tidsaldre.

Som et led i udvælgelsen arbejdes der således målrettet mod deres bevarelse, så de næste mange generationer også vil få glæde af dem, og med fokus på at formidle deres unikke betydning.

Stederne skal fortælle forskellige sider af danmarkshistorien, set fra forskellige egne, så man har en mulighed for at få hele billedet af Danmark i oldtiden.

Klekkende Høj

På Møn kan man se et omfangsrigt minde om den yngre stenalder. Man kender til 60 stengrave i området, der hver især repræsenterer forskellige begravelsesskikke fra oldtiden.

Ud af de 60 har Kulturstyrelsen udvalgt seks af de grave, der giver det bedste indblik. Der er Klekkende Høj, Jordehøj, Kong Asgers Høj, Grønsalen, Sparresminde, der er jættestuer og Grønsalen og Sprovedyssen, der er langdysser. Begge slags er former for gravkamre, og alle påviser det imponerende bygningsarbejde fra flere tusinde år tilbage.

Som besøgende kan man gå udendørs og se det storladne landskab med de mange høje. Noget af det, der gør området på Møn så specielt er, at gravdysserne ligger meget tæt på hinanden i forhold til andre steder i landet.

Her er også mulighed for at få at opleve, hvordan gravhøjene ser ud indvendigt. En kort gåtur fra Klekkende Høj har man lavet en rekonstruktion af denne, hvor man har genskabt en begravelse, som den ville have set ud i vikingetiden.

Klekkende Høj og de andre storstensgrave kan besøges på Vestmøn.

Ravning enge

Omkring år 980 byggede Harald Blåtand et stort broanlæg på tværs af Vejle Ådal. Broen blev antageligvis opført som færdselsåre fra kongesædet i Jelling, så vigtige beskeder hurtigt kunne komme frem og tilbage i hans rige.

Broen blev bygget over ådalens bredeste stykke, hvor åens pres var svagest. Træbroen var mindst 760 meter lang og fem meter i bredden, og den var overordentligt velbevaret, da dele af broen blev fundet. Derfor var man også i stand til at rekonstruere en del af brodækket, som det sandsynligvis har set ud tilbage på Harald Blåtands tid.

Som gæst er der mulighed for at se træbroen ved Ravning Enge ved Ravning Stationsbygning, hvor man også har lavet en udstilling om broen og dens udgravning. Der er også mulighed for at se eksempler på datiden hulveje langs vejen til Ravning Enge. Vejene har med al sandsynlighed ført mod Jellinge i nord og Hærvejen mod syd. I dag ligger de langs landevejen Ravningvej.

Ravning Enge ligger 17 km vest for Vejle, syd for Bredsten.

Lindholm Høje

I oldtiden var Limfjorden et vigtigt farvand til rejser i de nordiske lande. Blandt andet var det herfra, vikingernes togter til England udgik fra. Via Lindholm Å var der fri passage til Lindholm Høje, hvor der både var landsbyer og gravpladser. Der er fundet spor fra fortiden, der dækker en 600-årig periode. Området blev forladt omkring år 1100, hvor en stor sandstorm gjorde området ubeboeligt.

Lindholm Høje er i dag et museumsområde, der fortæller historien fra den yngre jernalder til vikingetiden. På udendørsarealerne er der mulighed for at se de talrige stensatte gravpladser.

Indendørs er der udstilling af arkæologiske fund fra området, der giver et indblik i fortidens dagligdag. De besøgende kan blandt andet opleve et rekonstrueret vikingehus og sejle i et vikingeskib. Lindholm Høje kan besøges fem km nord for Aalborg.

Ramme dige

Tæt ved Vesterhavet, syd for Lemvig, kan man se et af Danmarks ældste forsvarsværker. Digerne blev bygget for mere end 2.000 år siden og strakte sig over et område på mere end 2,5 km.

I dag er der kun 400 meter tilbage. Forsvarsvolden skulle spærre den vej, vi i dag kalder Oldtidsvejen, som var en vigtig færdselsrute fra nord til syd.

Ved Rammedige har der oprindeligt været cirka 60 gravhøje, men i dag er der kun 15 tilbage – 13 gravhøje vest for diget og to øst for, som man stadig kan se. Det fredede areal er i dag hegnet ind, fordi der er græssende får på området. Man må dog stadig godt gå ind og kigge. En del af diget er genopført, men mod sydvest er der stadig mulighed for at se det oprindelige. Den manglende del er markeret ved en række metalpæle, så man kan får fornemmelsen af hele dets storhed i sin fulde version. Man har også valgt at rekonstruere både vold og voldgrav i 30 meters længde, som man også kan se på stedet.

Rammedige kan besøges 12 km syd for Lemvig.

Glavendruplunden

Ved lunden på Nordfyn findes levn fra flere forskellige tidsaldre omkring oldtiden. Der er to bronzealder-gravhøje, Flinthøj og Rævehøj fra år 1700-500 f.Kr. Og lige ved siden findes en skibssætning og en stor runesten, der kan dateres til år 900. En skibssætning er et mindesmærke eller gravmæle, der består af to svagt buede stenrækker, der tilsammen danner et skib. Sidenhen er der også blevet opstillet mindesten for genforeningen af Danmark i 1920 og den tyske besættelse under Anden Verdenskrig.

De fleste gæster kommer i dag for at se skibssætningen og runestenen. Glavendrupstenen har den længste runeinskription, der nogensinde er fundet i Danmark.

Er man runekyndig, vil man kunne læse, at stenen er opsat til minde om stormanden Alle og hans kone Ragnhild. Lunden giver en sjælden mulighed for at se mindesmærker fra flere signifikante tidsaldre i dansk historie, samlet på et sted.

Glavendrup ligger 16 km nord for Odense.