Kvindelig øl-elsker: Her skal du væde ganen i Europa

Europæiske beværtninger bobler af den kreativitet, som de senere års mikrobryggeri-bølge har sluppet løs. Anne-Mette Meyer Pedersen fra Danske Ølentusiaster guider til rauchbier i Midttyskland og mørke dråber i Dublin.

Artiklens øverste billede
Med mikrobryggeriernes kraftige knopskydning får stadig flere byer et større sortiment af øl.

Skummende fadølshaner fra Malmø til Wien skaber nye grunde til at lade tørsten udnævne som rejseguide og tage på pubcrawl ude i Europa.

Med mikrobryggeriernes kraftige knopskydning får stadig flere byer et sortiment af smagsnuancer som alternativer til metervaren fra de store bryghuse.

Danske Ølentusiasters Anne-Mette Meyer Pedersen fortæller her, hvor du bør nyde de ravfarvede perler, mens efterårets lave sol spiller i ølglasset.

1. Malmø – glemt alt om Pripps Blå

Selvom vore pæne svenske naboer holder stram snor i alkoholdistributionen via Systembolaget, bliver der brygget masser af spændende sager på den anden side af Øresund.

”Her i Danmark har Sverige i mange år været forbundet med Pripps Blå og kedelige øl, som ikke er værd at rejse efter. Men nu er de på vej ind i samme udvikling, som Danmark har gennemgået i de seneste 10-15 år. I og omkring Malmø er der ved at være en række mikrobryggerier og gode pubber, hvor man kan få udskænket en række svenske øl, der er mere markante i smagen. En hel del af typen Indian Pale Ale. Jeg kan varmt anbefale øl fra Brekeriet.”

www.brekeriet.se

2. Bruxelles – ølhundens mekka

Den belgiske hovedstad er svær at komme udenom, hvis man er feinschmecker. Ølbrygning i Belgien kan spores tilbage til før 1100-tallet og har udviklet sig til en forfinet kunst, hvor hver type og smagsvariant har sit eget formede glas.

”Bruxelles har jo en fantastisk levende øltradition, som de går op i på en helt anden måde, end vi gør her i Danmark. Både inde i byen og ude omkring Bruxelles findes der en overflod af gode værtshuse.  Når jeg selv er der, tager jeg på Moeder Lambic og Fontanais. Sidstnævnte undgår helt de store bryggerier og har altid gæstehaner, så man kan møde noget nyt. Er man til syrlige spontangærede øl, er Bruxelles et must.”

www.moederlambic.com/bars

3. Prag – pilsnerens hovedstad

Tjekkerne er eksperter i pilsnerøl med den lyse farve, det høje skum og den lette smag. Urquell, Budvar og Staropramen er de store verdensberømte tjekkiske bryghuse, men i underskoven findes der masser af små perler, fortæller Anne-Mette Meyer Pedersen.

Prag – pilsnerens hovedstad.

”Pilsnerøllet i Prag er lidt mere markant i smagen, end vi kender det fra Carlsberg og Tuborg herhjemme. Og jeg kan anbefale, at man finder et af de små bryggerier eller værtshuse med lokalt brygget pilsnerøl, og som ikke nødvendigvis fører de store tjekkiske bryggerier. Find en lokal beboer og spørg, hvor vedkommende går hen og drikker øl. Det er som regel en helt anden oplevelse end på de turistede steder. Oppe på toppen ved slottet ligger der i øvrigt et meget fint lille bryggeri, der også har en fabelagtig udsigt.”

www.klasterni-pivovar.cz

4. Bamberg – berømt og berygtet for rauchbier

Den tyske by Bamberg i delstaten Bayern har i nærheden af 100 bryggerier inden for en radius af 60 kilometer. Er man nysgerrig efter at smage varianter af specialiteten rauchbier, er dette stedet.

”Området er berømt for at brygge røget øl, og hvis man ikke har smagt rauchbier før, kan det være en overraskende oplevelse. Nogle vænner sig hurtigt til det, nogle lidt langsommere, mens andre aldrig kommer til at bryde sig om det. Jeg holder selv meget af det. Men det er altså lidt samme fornemmelse, som når man spiser røget sild eller rygeost. Den mest berømte rauchbier er Aecht Schlenkerla, som man også kan få herhjemme.”

www.schlenkerla.de/indexe.html

5. Berlin – undergærede stærke lagerøl

Den tyske hovedstad er knap så berømt for sine bryggerier som for sine ølfestivaler og biergartener. Men særligt mangfoldigheden af den stærke undergærede lagerøl bockbier er værd at gå efter på Berlins mange beværtninger.

Biergarten i Berlin.

www.tip-berlin.de/essen-und-trinken/berliner-biergarten

6. Dublin – sorte dråber med kaffe- og chokoladenoter

Den karakteristiske sorte stout med det cremede skum, Guinness, er svær at komme udenom på en tur til Irlands hovedstad. Men der er masser af alternativer, som er værd at rejse efter.

”Selvfølgelig skal man besøge Guinness, hvis man er i Dublin. Men jeg kan også anbefale Porterhouse, som har både bryggeri og pub, hvor man kan få øllet udskænket. Nogle af smagsvarianterne har lidt kaffe- og chokolade-nuancer. Og selvom porter og stout er mørke øl, behøver de ikke at være særligt stærke. Dublin har naturligvis et hav af hyggelige pubber.”

www.porterhousebrewco.com

7. Wien – en opkomling på ølkortet

Østrig er ikke et land, man normalt forbinder med stolte europæiske øltraditioner. Men mikrobryggerierne pibler frem – særligt i og omkring hovedstaden Wien.

Trapistklosteret Stift Engelszell i Østrig.

”Sidst, jeg var i Wien, noterede jeg mig 15-20 forskellige øl fra lokale bryggerier. Og de kan altså godt finde ud af at brygge øl, skulle jeg hilse og sige. Sammen med Belgien og Holland er Østrig det tredje land i Europa, hvor trappist-munkeordenen har tilladt en øl at kalde sig trappistøl (Stift Engelszell, red.).”

www.stift-engelszell.at/cmsimple/?Startseite

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.