Fem dages fuld fordybelse med akroyoga på Gerlev Idrætshøjskole

Træk stikket ud og tag på højskole. Så enkelt lyder rådet fra et hold af kursister på Gerlev Idrætshøjskole, der har prioriteret fem dages forkælelse for både krop og sind.

Artiklens øverste billede
Der er en hel del kropskontakt forbundet med akroyoga.

Med et fokuseret blik og sved på panden forsøger en gruppe af kvinder i fællesskab at udføre en akrobatisk øvelse.

»Uh-uh-uh, den anden vej, den anden vej,« griner én af udøverne, da hendes krop pludselig truer med at tippe den forkerte vej. Underviseren, 27-årige Jeppe Skovgaard, iler til, og den unge kvinde lander atter sikkert på begge ben, puster ud og smiler lettet.

Den tapre kvindegruppe udgør 3 af 14 deltagere, der har valgt at tilbringe fem dage på Gerlev Idrætshøjskole. Formålet er en intensiv indføring i træningsformen akroyoga, men højskoleopholdet tilbyder hygge og velvære på langt flere områder. Det gælder bl.a. i skolens spisesal, hvor 27-årige Anne Thane Christensen nyder en kop te efter dagens frokost. Hun har valgt at trække fem dage ud af sin specialeproces for at hellige sig højskolelivet.

De korte kurser består ofte af en meget blandet gruppe mennesker

Jeppe Skovgaard, underviser

»Jeg har dyrket akroyoga i et års tid, og synes, at højskolekurset var en god mulighed for flere dages fordybelse i sporten, hvor man ikke bliver afbrudt. Det giver tid til at lege, og man kan arbejde med mere udfordrende bevægelser. Og så er der god forplejning,« griner hun, og nikker hen mod spisesalens buffet, der lokker med grønne salater, nye kartofler og sprøde pølser.

Sammenhold og højt humør

Gennem spisesalens store glaspartier lokker skolens grønne område og den skarpe forårssol. På græsset er opsat en stram, rød balanceline, hvor en gruppe deltagere har samlet sig efter at have fyldt kroppen med ny energi. De forsøger under muntre tilråb og høje grin at hjælpe hinanden med at holde sig oprejst på den udfordrende gangsti. Når det lykkes, selv kun for et par sekunder, skorter det ikke på knus og rosende ord. Stemningen blandt deltagerne undrer ikke Jeppe Skovgaard, der fra sin plads på en solbeskinnet bænk kan skimte kursisternes udfoldelser.

»De korte kurser består ofte af en meget blandet gruppe mennesker, og det er så intensivt, at alle er nødt til at være åbne fra starten af, så man kan lære hinanden at kende. Derfor kan jeg også mærke, at kursisterne er utroligt tilstedeværende i de fem dage, de er her. Simpelthen fordi de kan lægge hverdagen fra sig og være her uforstyrret,« forklarer han.

Tilbage i spisesalen tillægger Anne Thane Christensen også de andre deltagere stor værdi.

»Opholdet giver mulighed for at lære andre mennesker at kende. Det er nærmest en form for miniferie, hvor akroyoga er formålet, og man samtidig kan være sammen med en masse forskellige mennesker.«

Almen dannelse på skemaet

Selv om akroyoga er i centrum, tilbyder højskoleopholdet flere facetter som morgenmeditation, yoga, sauna-aften og foredrag. Sidstnævnte er en del af den almene dannelse, som kendetegner de grundtvigianske højskoler, og derfor samles alle kursisterne denne eftermiddag rundt om det lange bord i et af højskolens undervisningslokaler.

»En højskole er ofte forpligtet til alment dannende undervisning, så det indeholder et kort kursus selvfølgelig også. Jeg har valgt på dette kursus at holde et foredrag om frihed, som giver deltagerne mulighed for at reflektere over, om de får nok ud af deres personlige frihed,« siger Jeppe Skovgaard, inden han indtager pladsen ved projektorlærredet i front af lokalet.

Og reflekteret bliver der i den næste times tid. Jeppe Skovgaards oplæg om mod og forestillingsevne diskuteres af kursisterne i mindre grupper, inden det tages videre i plenum. Deltagerne kommer på banen med forskellige synspunkter, og gestikulerer ivrigt, når holdninger skal forstås og forsvares. Noget er holdet dog enige om.

»Vi burde alle lære at holde lidt mere af vores hverdag i stedet for konstant at se frem til den næste weekend eller ferie,« konstaterer én af de lidt ældre kvinder på holdet eftertænksomt, og det udløser bekræftende nik hele bordet rundt.

En tiltrængt pause

Selv om hverdagen bør tildeles mere opmærksomhed, er feriefølelsen stadig en vigtig ingrediens på et kort højskoleophold. 25-årige Anna Kinly Mogensen studerer humanfysiologi, og hun tog en hastig beslutning om til at tilmelde sig, fordi hun følte behovet for en pause.

»Jeg sad på læsesalen og kiggede ud på det gode vejr – og så trængte jeg pludselig til et break. Derfor surfede jeg lidt rundt på nettet, fandt kurset og ringede så for at høre, om jeg kunne være med, selv om opholdet egentlig var begyndt,« fortæller hun smilende fra en udendørs bænk, mens solens stråler varmer hendes ansigt. Den 41-årige elektronikingeniør Jesper Arvad har rejst sig fra selvsamme spot og sat sig ind i spisesalen. Forårsluften er stadig en smule kølig. Han fortæller, at det at trække stikket ud for en stund også var en væsentlig, om end sekundær, årsag til hans deltagelse.

»Jeg tog primært af sted, fordi det var en mulighed for at få en omgang mere koncentreret akroyoga, ikke decideret fordi det var et højskoleophold,« fastslår han, men fortsætter: »Dog tilbyder et kort kursus netop en pause fra resten af verden, hvor man kan koble af og lade hverdagen blive i Kirke Værløse. Og det er et godt alternativ, hvis man som jeg ikke vil prioritere et langt kursusophold.«

Kropskontakt styrker fællesskabet

Ved samme bord i salen sidder 27-årige Louise Jørgensen. Hun tilmeldte sig højskolekurset af lyst, men har lovet sin chef at bringe ny viden med hjem. Hun arbejder som lærer på en ungdomsuddannelse for udviklingshæmmede med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, hvor akroyoga kan tilbyde noget ekstra til timerne.

»Den kropskontakt, som akroyoga giver, er fantastisk for f.eks. autister, som jeg arbejder med på skolen. Der kan kontakten give noget ro og lidt sjov og ballade i undervisningen,« smiler hun.

Fra nabobordet uddyber Anne Thane Christensen, at den fysisk tætte bevægelsesform også kan danne baggrund for det stærke fællesskab på højskoleholdet.

»Man lærer hurtigt hinanden at kende, da man via den fysiske sportsgren får nedbrudt nogle barrierer. Vi får brudt en intimsfære mellem os, og det er egentlig ret fedt. Man kan jo sagtens være på et kursus, hvor man sidder og sysler med hvert sit, men så er der nok også mere distance blandt deltagerne,« konkluderer hun, inden synet af solskin gennem vinduet lokker hende ud til balancelinen og resten af holdet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.