Fjeldnorge fra sin vilde side

På Trolljuv Bru langs Åkrafjorden i Norge kan man prøve kræfter med fjeldlandets længste zipline og vildeste bungeejump. For de fleste kræver det dog en smule overtalelse, inden de svæver af sted med 40 km/t. eller kaster sig 115 m ned mod fjordkantens enorme bjergsten.

Artiklens øverste billede
En hopper har netop forladt broens sikre underlag. Ca. seks sekunder går der, før elastikken træder ind og bremser hendes frie fald. Foto: Mads Severinsen

Er du næste springer?« spørger en mørkhåret mand på klingende norsk.

En sort T-shirt med sloganet ”Negotiate with Gravity” afslører hans status som medarbejder i Trolljuv Adrenalin Park.

Han kigger ned på det turkise papirarmbånd, som alle hoppende får sat på håndleddet efter bestilling og betaling længere henne på broen og vurderer, at alt er, som det skal være. Så begynder han at gøre en kropssele klar og ligger den frem.

»Nervøs? Det skal nok gå, det er vildt sjovt,« siger han, imens han hiver i selens stropper.

Han stopper først, da han vurderer, at alt sidder perfekt – både stramt og bekvemt.

På Trolljuv-broen langs Åkrafjorden opholder en større forsamling mennesker sig. Enkelte står i kø til at hoppe, imens resten udfylder rollen som vidner til adrenalinbedriften. I forsøg på at dæmpe nerverne hos deres nærmeste flyver opmuntrende ord gennem luften, men tilskyndelser ser ud til at prelle af på hopperne. De er for fokuserede på det forestående bungeejump – et 115 m frit fald ned mod fjordens vandoverflade – til at opfatte aktiviteten omkring dem.

På Trolljuv Bru kan man også zipline. Det foregår med 40 km/t. i 120 meters højde. Derfor kræver det lige en tur med instruktøren gennem træningsbanen først. Foto: Mads Severinsen

Efter en kort gennemgang af selve hoppet går turen videre til den lille vævre springplatform. Tusind tanker går igennem hovedet, imens blikket glider ned over de 115 m fjeldside, som lige nu befinder sig under skosålerne. Og alligevel formår ikke en eneste tanke at sidde fast.

Det handler lige nu kun om én ting: at overtale sig selv til at gøre noget så irrationelt som at springe over hundrede meter i frit fald ”kun” iført en stor elastik på ryggen. Sat på spidsen: at lægge sit liv i andres hænder.

»Smil til kameraet,« siger medarbejderen på springplatformen – ham, der skal give dig det sidste skub ud over kanten.

Smile er ærligt talt det sidste, der føles naturligt lige nu.

Han kobler elastikken på og kontrollerer derefter alt udstyr. En slags ekstra sikkerhedstjek.

»Klar? fem, fire, tre, to, et, hop!« siger han.

Og uden egentlig at registrere det, sættes benene i bevægelse.

Solkontakt

Adrenalinparken og Trolljuv Bru ligger langs Åkrafjorden i Etne kommune. Oftest strømmer hoppende turister til fra Haugesund, som ligger ca. 100 km i sydlig retning. Strækningen foregår på små snoede og snævre fjeldveje og tager et par timer i bil. Lagt sammen med ventetiden på aktiviteterne løber et besøg på broen derfor op i en dagstur.

Oplevelsen begynder da også allerede over morgenbordet, hvor dagens aktiviteter og særligt bungeejumping diskuteres: hvad tænker man mon, inden man hopper? Hvor hurtigt går det? Tør man overhovedet, når det kommer til stykket? Holder elastikken? Snakken fortsætter videre i bilen, men samtalen skifter hurtigt emne. Så snart hjulene ruller ud af byen og ind på E134-landevejen i retning mod Oslo, begynder de storslåede fjelde at vise sig. Frodige trætoppe og grønne buskadser pynter bjergsiderne, kun afbrudt i ny og næ af brusende vandfald. Øverst på fjeldet over trægrænsen ligger der stadig rester af kridhvid sne, som i de forgangne vintermåneder har trukket tusindvis af skiløbere til.

Nervøs? Det skal nok gå, det er vildt sjovt.

At iagttage fjeldene på køreturen mod Åkrafjorden er som at betragte et landskabsmaleri, der konstant ændrer udtryk. Det tidlige norske sommervejr sidst i juni er stadig på et stadie, hvor solen ikke kan bestemme sig for at kigge frem eller blive bag skyerne. Derfor får den nærmest en funktion som en kontakt, der skiftevis tilfører lys og tager det væk. Er solen fremme, reflekterer den fjordvandets kontrastfyldte blå farve, som maler de grøntbevoksede fjelde i unikke nuancer. Er solen væk, ændres udtrykket i en mere dramatisk og dyster retning, som ikke desto mindre er lige så betagende.

Langs landevejen er der flere steder mulighed for at holde ind til siden, nyde udsigten og måske spise en tidlig frokost, man selv har medbragt. Så går snakken atter på de kommende adrenalinkicks.

Udfordrende zipline

Det er klart bungeejumping, der er mest populær på Trolljuv Bru. I weekenderne springer op mod 60 personer om dagen ned i dybet.

Instruktøren giver de sidste instruktioner, inden turen går 115 m ned i fjorddybet. Foto: Mads Severinsen

Anderledes står det til med adrenalinparkens zipline-anlæg, som åbnede i 2012 og ikke tiltrækker helt lige så mange gæster. Zipline er en aktivitet, hvor man bliver spændt fast til en stålwire, hvorefter man svæver med 40 km/t. hen over den storslåede fjord.

Her får man også fornemmelsen af at trodse tyngdekraftens regler, men zipline og bungeejumping er dog to vidt forskellige oplevelser, som dog komplementerer hinanden. Mens man under et bungeejump dybest set er statist, styrer man selv showet under en zipline-tur.

»Hvordan sidder hjelmen?« spørger Øjvind Helteflåt – instruktøren, som guider dagens svævende gæster.

Selv har han allerede iført sig klatresele og hjelm, som sammen med en softshelljakke og et par Fjällrävenbukser fuldender friluftsstilen.

Først går turen gennem en lille prøvebane, hvor deltagerne stifter bekendtskab med de basale klatreelementer. For nogle er banen det første møde med karabinhager, stålwire og den altafgørende sikkerhed, imens andre mere eller mindre stryger igennem. Fælles for alle er dog, at Øjvind Helteflåt ikke leder an mod de ”rigtige” zipline-baner, før alle føler sig sikre.

Hvis man har overskud, kan man nyde udsigten, inden man kaster sig ud i de adrenalinpumpende aktiviteter. Foto: Mads Severinsen

Og det er med god grund. For at komme op til startpunktet ved den første bane, skal der nemlig klatres stejlt op ad fjeldet på både stiger, sten og træer. Og selv om deltagerne ikke har travlt, og Øjvind Helteflåt hele tiden sørger for at få alle med, er det alligevel en udfordring for fysik og egne evner. Men på den fede måde – der skal ydes, før du kan zipline.

Ca. 120 m over fjorden, ved slutningen af den lille klatretur, kommer en tyk stålwire til syne. I en blød kurve buer den ned ad mod de underliggende klippesten, før den 40 m længere henne atter rammer fjeldet. En grøn pude med to afmærkede fødder markerer landingspositionen.

»Vi gør bare præcis, som vi gjorde på prøvebanen. Klik dig fast på wiren, spænd karabinhagerne og skub stille fra,« siger Øjvind Helteflåt og spørger rundt, om han skal svæve først eller sidst.

Stemningen er mest for, at han venter.

Selv om topfarten ”kun” lyder på 40 km/t., skal der alligevel en dyb indånding til, før man sådan lige lader sig skubbe ud og svæve i 120 meters højde. Men før man ved af det, hænger man midt ude over fjorden og kan spejde ud over de unikke omgivelser. En ultimativ friluftsoplevelse.

Lige inden den grønne fodpude nås, og der skal klatres videre, kan man nå at kaste et hurtigt blik på elastikhopperne, der gør klar til at hoppe ud fra broen. Mon de suger lige så meget af de kontrastfyldte bjergomgivelser til sig på vej ned?

Det vilde kick

Tilbage på springplatformen er benene sat i bevægelse. Et sug af dimensioner flyver op gennem kroppen, og forårsager et ukontrolleret højt brøl, der stiger og stiger, i takt med at de mørkegrå sten kommer tættere på. Sekunderne går.

Pludselig føles en bevægelse i ryggen, og faldfarten dæmpes. Med fornyet kraft går turen opad igen, før elastikeffekten halvvejs oppe slipper op, og det atter går nedad med høj hastighed.

De hoppeboldslignende bevægelser fortsætter fire-fem gange. Så bliver en wire sendt ned fra broen og koblet på kropsselen. En motor tændes, og langsomt kommer platformens faste underlag til syne.

Hvad der får folk til at vælge at springe et bungeejump er vidt forskelligt. For nogle handler det om springets farlige element, for andre om at smide kontrollen, mens nogle bare vil mærke suset. Udbyttet er imidlertid det samme: det vilde kick.

Da benene igen står på broen, ryster de ikke. Langtfra endda. Mundvigene når næsten ørerne, og der uddeles highfives til højre og venstre. Kroppen er afslappet, men på samme tid så fyldt med energi, at en løbetur synes oplagt. De omkringliggende fjelde er stadig bjergtagende, men ikke længere så dramatiske. Og de 115 m under Trolljuv Bru er ikke længere lige så frygtindgydende.

Da bilen startes og køres væk fra broen, peger mundvigene stadig opad. Og svedige håndflader er der ikke noget af.

Tre råd til rejsen

  • Turen til og fra Trolljuv Bru sker nemmest og mest bekvemt i egen bil. Især hvis du vil stoppe op undervejs og tage billeder. Biler kan lejes flere steder i Haugesund, bl.a. i lufthavnen.
  • Vejskiltningen er flere steder ringe, og det er ikke lige sådan at finde Trolljuv Bru på en gps. Kør hjemmefra i god tid.
  • Der kan være lang ventetid på især bungeejumping – op til flere timer. Smør eventuelt en sandwich hjemmefra, og slå dig ned på broen med sommerfugle i maven.

LÆS MERE OM skiferie i Norge PÅ GUIDE.DK

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.