Paris sætter kunsten i nye rammer
Kunsten er allestedsnærværende i Paris. På hoteller, caféer, nedlagte banegårde og mange andre steder i bybilledet springer skulpturer og kunstværker frem.
Kunst behøver ikke opleves på minimalistiske museer, hvor værkerne hænger snorlige på hvide vægge, og hvor de ansatte tysser på gæsterne, så snart der bliver talt for højt eller for meget. I Paris er kunsten rykket ind i nye omgivelser. Nu kan du betragte den, mens du drikker din café au lait på en fortovscafe, går en tur langs Seinen, eller inden du falder i søvn om aftenen på hotellet.
Et kunstnerisk hotelophold
Hotel Le Royal Monceau, Raffles Paris er meget mere end bløde senge og god morgenbuffet: Det er blevet en legeplads for eksperimenterende kunstnere, som har fået frie hænder til at dekorere det elegante hotel med malerier, fotografier og skulpturer i alverdens farver og størrelser. Nu kan gæsterne nyde deres morgenmad i den udendørs have med udsigt til en gigantisk tekande eller gå på opdagelse i Salle des Trophées, hvor den russiske kunstner Nikolay Polissky har opført 15 fuldvoksne rensdyr udskåret i træ.
En af suiterne er udsmykket med portrætter af jazzmusikeren Ray Charles, som tidligere var hyppig gæst på hotellet, og i restauranten har kunstneren Stéphane Calasi hængt farverige tableauer i loftet.
Man behøver ikke være gæst på hotellet for at opleve originale kunstværker. Le Royal Monceau, Raffles Paris har nemlig sit helt eget kunstgalleri, The Art District, som fire gange årligt skifter udstilling. Her har man tidligere kunnet opleve kunstværker af den amerikanske skuespiller Dennis Hopper. Man kan også til enhver tid tage sig en snak med kunst-conciergen, som udelukkende er ansat til at guide til de bedste udstillinger, koncerter og kulturarrangementer i byen. Dette klassiske parisiske hotel fra 1930’erne er dog ikke ene om at byde kunsten indenfor i nye og originale omgivelser.
Fra banegård til kunstmuseum
I 1986 nedlagde man banegården Gare d’Orsay og opførte i stedet det berømte Musée d’Orsay i den imponerende bygning, der ligger lige ned til Seinen. Banegården, som blev bygget til verdensudstillingen i 1900, var et trafikalt knudepunkt mellem Paris og det sydvestlige Frankrig, men allerede i 1939 var stationens korte perroner blevet utidssvarende. Derfor begyndte man at bruge bygningens lokaler til andre formål, såsom postcenter, og senere transformerede man det hele til museum.
Rent arkitektonisk er intet ændret, og som man bevæger sig rundt i den gamle ankomsthal med høje hvælvinger i glas og et gigantisk ur på endevæggen, kan man let tænke sig tilbage til tiden, hvor travle rejsende med kufferten i den ene hånd og hatten i den anden løb ind og ud mellem hinanden for at nå deres tog. Museet, der især er kendt for sin store samling af kendte impressionistiske malere som Monet og Renoir, indgår i et kronologisk forløb med byens to andre store kunstmuseer: Louvre udstiller kunst fra før antikken til 1848, Musée d’Orsay dækker perioden fra 1848 til 1914, og Centre George Pompidou indeholder kunst fra 1914 og frem til nutiden.
Kunst under åben himmel
Også i bybilledet har kunsten gjort sit indtog. Mest kendt er selvfølgelig Eiffeltårnet, hvis skulpturelle stålkonstruktion rejser sig som et enormt kunstværk for enden af Champ de Mars. Det berømte monument blev opført i 1887 i forbindelse med verdensudstillingen og markerede samtidig 100-året for Den Franske Revolution.
Stålkonstruktionen blev i første omgang betragtet som en torn i øjet på den ellers så romantiske by med de bløde haussmanske bygninger, og indbyggerne var noget skeptiske over for det nye vartegn. I dag er Eiffeltårnet Paris’ stolthed, og turister står gladelig tre timer i kø for at tage elevatoren op i det 276 meter høje tårn. Hvad få ved er imidlertid, at det meget bedre kan betale sig at søge væk fra menneskemængden og mod det noget yngre og mindre kunstneriske Tour Montparnasse. Her er ingen kø, og fra toppen har man direkte udsigt til Eiffeltårnet, der tager sig flot ud med højhusene i La Defense bag sig.
Røde læber og roterende slanger
Blandt de noget mere beskedne og mindre kendte kunstværker, der optræder i Paris’ bybillede, er det originale Igor Stravinsky-springvand et besøg værd. Springvandet ligger i det pulserende Marais-kvarter ved foden af Centre Pompidou, og det kan passende betragtes fra en af de mange fortovscafeer, der ligger på Place Igor Stravinsky.
Der er ikke tale om et springvand i klassisk forstand, men nærmere et stort vandbassin proppet med 16 skulpturer. Blandt andet drejer en meterhøj slange sig ustoppeligt om sig selv, og to postkasserøde læber vipper roligt frem og tilbage, alt imens vandet sprøjter ud fra en musiknode. Springvandet blev opført i 1980 til ære for den russiske komponist Igor Stravinsky og er en af de første moderne fontæner i Paris.
En nostalgisk tidslomme
Når kaffetrangen melder sig hen på eftermiddagen, kan man passende slå sig ned på den ikoniske café Les Deux Magots. Her har det 20. århundredes største kunstnere og forfattere haft deres vante gang, og caféen emmer af nostalgi fra dengang, Picasso og andre surrealistiske malere kom her.
Selv den dag i dag slår flere kunststuderende og spirende forfattere sig ned for at drikke deres daglige espresso, mens de arbejder på skitser i deres notesbog. Der hænger stadig en kreativ atmosfære over stedet, som i dag frekventeres af skuespillere, politikere, musikere og modeller, og som på perfekt vis afrunder en dag i kunstens tegn.