Europas Florida

Sydfrankrig og den spanske solkyst har længe været foretrukne destinationer for danskere og andre nordeuropæere.

Paris

Occitanien hed det engang, landet, der strakte sig fra det nordlige Italien ned over Sydfrankrig og en snip af Nordspanien. I vores teknologiske tider har man også brugt udtrykket den blå banan om det økonomiske vækstområde langs middelhavskysten ned til syd for Barcelona.

Uanset navnene er en ting fælles på den over 2.000 km lange køretur fra den italiensk-franske grænse og ned til Gibraltar: påvirkningen fra Middelhavet. Regionerne vender ryggen til deres respektive hovedstæder, og både kulturelt og befolkningsmæssigt er de præget af samspillet med havet.

Rivieraens pragtby

Hvis man kan modstå fristelsen til at besøge Monte Carlos berømte kasino og få lidt filmstjerneglimmer og dyre biler med i tabet ved rouletten, kan rejsen passende begyndes i en af den franske rivieras pragtbyer, Nice.

Byen er ligesom Menton tæt ved grænsen beskyttet af bjerge og har et såkaldt mikroklima, der gør et ophold behageligt næsten på alle årstider både for mennesker og citrusfrugter.

Påvirkningen fra italiensk kultur smitter tydeligt af på stemningen i området, selv om både Menton og Nice traditionelt har været yndede pensionssteder for fransk og europæisk aristokrati. I dag er de også indvandrerbyer for velhavende og solhungrende nordeuropæere eller nyrige russere, der medbringer kufferter fyldt med dollarsedler for at betale for deres palæer.

En puddelhund i en guldlænke synes at være et must, hvis man skal promenere langs La Promenade des Anglais, der strækker sig mange kilometer langs den stenede strand. Lige bagved promenaden ligger den gamle bydel med smalle gyder og små restauranter. Nice blev grundlagt af grækere og hed oprindeligt Nikea, men arkitekturen i den gamle bydel har klare italienske træk.

Cannes og St. Tropez

Efter udflugter til bakkerne i baglandet og et besøg på det pragtfulde museum Fondation Maeght i St. Paul de Vence, bør man tage tid til at besøge det daglige blomstermarked i Le Vieux Nice og eventuelt slå et smut omkring fiskemarkedet.

Fra Nice går turen ad en snoet strandvej med pragtvillaer langs kysten til velkendte Cannes og senere St. Tropez. Smukke landsbyer som Grimaud, Cogolin og Bormes les Mimosas har vid udsigt over havet og rummer hver sin oplevelse. Efter den nedslidte flådeby Toulon åbner sig endnu et malerisk landskab med vinmarker og oliventræer i området omkring badebyen Bandol. Gå ikke glip af en flaske af egnens rose- eller rødvin.

Til venstre for Bandol ligger Sanary sur Mer, der blev et tilflugtsmål for tyske eksilforfattere under verdenskrigen. Til højre ligger Cassis med sin pittoreske fiskerhavn og adgang til gåture langs stejle klippeskrænter, de såkaldte calangues, med pinjetræer, der spejler sig i det turkisblå hav.

Ryggen til gallerne

Er man til skarpe sving og frie fald på flere hundreder meter, bør man fra byen Ciotat tage route des Crêtes til Marseille, en af middelhavskysten mest pulserende storbyer.

Marseille eller Massalia blev grundlagt for over 2.600 år siden omkring den naturlige havn af græske fokaier, og byen har altid været helt sin egen. Mere end nogen anden europæisk by er den strikket sammen som et gigantisk kludetæppe. Talrige indvandringsbølger, de fleste over havet, har efterladt franskmænd af italiensk, spansk, græsk, korsikansk, armensk, arabisk, asiatisk og caraibisk afstamning.

Beskyttet af bjerge vendte Marseille ryggen til gallerne og var åben mod Middelhavet. Fiskere, handelsmænd, flygtninge og koloniherrer har således sat præg på befolkningen, der rummer flere ingredienser end byens berømte fiskesuppe med alt godt fra Middelhavet, Bouillabaissen. Fodboldstjernen Zinedine Zidane er et af Marseilles algeriske produkter, skuespilleren Yves Montand et af de italienske.

Fiskerkonernes skrig

Der er ikke meget tilbage af Marseilles ry som Europas Chicago, men samlivet med navnlig de nordafrikanske indvandrere volder af og til problemer. Visse kvarterer som de nordlige forstæder kan ikke anbefales for turistbesøg. Stort set langs hele den franske middelhavskyst stemmer hver fjerde vælger på det indvandrerfjendtlige højreparti, Front National.

Idyllisk er det dog at opleve fiskekonerne, der hver morgen skriger deres priser ud til køberne på Le Vieux Port, mens mændene på cafeen tager deres første pastis før kuglespillet petanques. 154 meter over vandoverfladen våger byens skytsengel i guld, La Bonne Mere, over det hele.

Hele havneområdet er i færd med en større udbygning, der åbner byen mod havet. Marseilles ældste kvarter, Le Panier, sættes i stand, og havnen udbygges med kultur- og boligområder. Også strandene langs strandvejen La Corniche er nye. Herfra kan man se over på Monte Cristos romanfængsel på Chateau d'If.

Romerske byer

Nord for Marseille åbner sig omkring Aix-en-Provence Cézanne's provencalske landskaber med middelalderbyer, der i sig selv er mindst en ferie værd. Vest for byen er mere speciel med det store marskområde, La Camargue, med tyre, hvide heste, flamingoer og byen Sainte Marie de la Mer.

Ned mod Spanien kan det anbefales at gøre stop i gamle romerske byer som Nimes, Montpellier eller malerbyen Arles, hvor der i sæsonen stadig gennemføres tyrefægtninger. Samtidig bør man gennem Pyrenæerne vælge hovedvejen N114 langs kysten. Den er tidkrævende, men byder på fantastiske scenerier og småbyer som vinbyen Banyuls.

På den anden side af bjergene bliver landskabet tørt og barskere langs Costa Bravas Bahia de Rosas med små fiskerbyer. Efter grænsen bør et obligatorisk stop være byen Figueras og det vanvittigt morsomme museum for den surrealistiske mester, Salvador Dali.

Siden følger Barcelona, hovedstaden i Spaniens rigeste provins Catalonien. Det er formentlig landets mest driftige by, men også et fantastisk feriested med et livligt restaurations- og natteliv. Bare gå en tur ned ad Rambla'en med musikere, fugle- og blomsterhandlere til Plaza Reial og videre til de små gyder med masser af musik og tapasbarer. Tæt ved ligger det gotiske kvarter med bygninger tilbage fra det 13. århundrede.

Barcelona har udviklet sig dramatisk siden værtskabet for de Olympiske Lege i 1992. Storbyen har åbnet sig mod havet og har på havnefronten bygget koncertsale, biografer, restauranter, lystbådehavne og boligblokke ud mod vandet.

Ikke at forglemme var Barcelona hjembyen for arkitekten Antoni Gaudi, der med sine farverige og skulpturelle værker har efterladt sig mange spor. Gaudis park, Güell, ligger hævet over byen og er en forfriskende lejlighed til at slippe væk fra bil-osen. Et andet must er den endnu ikke færdiggjorte katedral, Sagrada Familia.

De unge og smukke

For de unge siges Barcelona at have nogle af Spaniens hotteste natklubber, men det samme er formentlig rigtig for en række af byerne ned langs kysten, f.eks. i et af in-stederne for de unge og smukke, Sitges. Gaderne er også tætte af unge på weekendaftener i byer som Valencia og Alicante. I de varme måneder lever spanierne udendørs, og det er ikke kedeligt.

Sydligst overfor Marokko ligger så Costa del Sol, i årtier et af nordeuropæernes foretrukne feriesteder med såvel skræmmende og larmende megaturistcentre som små og hyggelige byer i vandkanten.

De mauriske konger

Det er en ide at afsætte tid til at besøge Granada lidt inde i landet for foden af Sierra Nevada bjergene. I Granada ligger Alhamra, paladset for de muslimske og mauriske konger, som herskede over det meste af Spanien i 800 år, indtil de blev smidt ud i 1492. Paladset er en uforglemmelig oplevelse af ornamenter, fontæner og stilhed, hvis man da er heldig at komme uden for den værste turiststrøm.

Hvile i Gibraltar

Sydligst ligger Gibraltar, der bortset fra vilde aber på de bare klipper ikke er noget fantastisk turistmål. Gibraltar er en britisk koloni i Spanien, hvilket spanierne er meget lidt begejstrede for. Det kan man læse tykke bøger om, eller man kan lægge sig ud på solkystens sandstrande og hvile ud efter flere tusind kilometer.

jorgen.ullerup@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.